War Horse, Tarok og nu denne…er der nogensiden lavet en god film om heste?

’My Little Pony’ er en profitabel legetøjslinje fra Hasbro. Eksistensberettigelsen for tegneserien er altså et eller andet sted, at markedsføre selve legetøjsprodukterne overfor seriens publikum, der fortrinsvis (men ikke udelukkende) udgøres af unge piger. Da den gamle 80’er tegneserie skulle gentænkes og revitaliseres i 2010, fødtes ’My Lille Pony: venskab er ren magi’. Denne nye serie skulle vise at blive lidt af sensation på internettet, navnlig fordi flere af mine jævnaldrende blev bidt af den.

Baggrund
TV-serien kunne meget let have været en decideret sjælløs affære, da formaning om legetøjssalg jo ikke nødvendigvis emmer af kreativ frihed. Når resultatet så alligevel ikke er endt som et kommercielt misfoster af en forkromet legetøjsreklame, skyldes det erfarne Lauren Faust.

Hun har i løbet af sin karriere stiftet bekendtskab med alt fra animation, instruktion til produktion af tegnefilm. Og hun opnåede berømmelse på, sammen med sin mand, at skabe Power Puff pigerne – et kendt og elsket show på Cartoon Network fra min egen barndom.

Lauren er livslang feminist, og valgte at gøre op med de amerikanske konventioner for tegnefilm: nemlig at de skal appellere strengt til henholdsvis drenge og piger. Og da Lauren ikke var tilfreds med, at lave tegneserier om puritanske pyntedukker, der leger med neglelak og fniser i hjørnet, valgte hende og hendes mand at lave en serie, hvor pigerne reelt er superhelte. Power Puff pigerne har altså krudt i røven, redder dagen og fyrer vittigheder af imens. Resultatet er, at det faktisk er underholdende at se på, en ting som ”drenge”-tegneserierne ellers historisk har haft patent på.

Ingen fest uden hest
Den er den samme energi hun videreførte, da hun fik til opgave af nytænke My Little Pony-universet. Den nye series høje tempo og dens store brug af ”random”, meme-venlig humor har gjort, at en stor skare af unge og voksne internetbrugere har taget serien til sig. Mest kendt og berygtet de famøse ”bronies”: mænd på min egen alder, der er faldet pladask for Twillight Sparkle, Pinkie Pie, Rarity, Rainbow Dash, Applejack og Fluttershy.

Når jeg bruger så lang tid på denne baggrundshistorie, er det fordi, at jeg som katten (ponyen?) om den varme grød, forsøger at gå udenom det faktum, at filmen simpelthen ikke er særlig god.

For meget hest: ingen fest
De korte tv-afsnit har ikke vist sig lette at overføre til det store lærred med en 90-minutters spilletid, og humoren, der gjorde serien til en internetsensation, er hovedpineforårsagende irriterende i en biografsal. Det særdeles middelmådige danske stemmeskuespil gør det heller ikke bedre – der er langt til det erfarne amerikanske cast, der blandet andet tæller Emily Blunt.

Man har valgt en klassisk animationsfilm-fortælling i bedste Disney-stil, der involvere et eventyr for hovedpersoner, hvori remedierne til, at besejre den onde Stormkonges besættelse af Ponyville, skal fremskaffes. Undervejs tortureres publikum med det forglemmelige, u-inspirerende metervare popsoundtrack af bl.a. Lucas Graham og Sia.

Når filmen læner sig så tæt op af et klassisk, afprøvet animationsfilmformat, uden selv at nytænke det eller bare nå op på siden af sine inspirationskilder, så får jeg egentlig bare lyst til at se en Disney eller Pixar-film. Medmindre man i forvejen er stor fan af seriens univers, eller ens børn er det, kan jeg simpelthen ikke forsvare, at man skulle se denne børnefilm i biografen fremfor en anden, eller fremfor at blive derhjemme og smække en dvd på fjernsynet.

ER man derimod i forvejen fan, skal man self. ikke lade sig gå på af denne anmeldelse af en uindviet anmelder, men derimod fluks tjekke et af de talrige pony-fora, hvor ekspertens dom måske er mildere.