Her får du anbefalinger af fire film og en serie i komediegenren, der kan fremmane helende latter og måske endda gøre dig klogere på dig selv.

Humor i kunsten har to niveauer. Latteren kan på et plan løfte os op og væk fra vores egen til tider trivielle tristesse.

Så er der det grin, der dukker op, når vi genkender os selv, bliver spejlede, og klogskabens lys giver os mulighed for at se os selv udefra.

Ofte er det de eftertænksomme, lidt melankolske og sørgmodige komedier, der evner begge dele. Hvor den tanketomme og til tider platte komik nok kan løfte os op og væk fra det svære og trivielle, efterlader den hurtigt én igen.

Menneskelige relationer er et komisk minefelt. Det er sådan, fordi kommunikation er noget af det, der skaber flest problemer og misforståelser imellem os. Så derfor er det et solidt komisk grundstof, der så længe, vi mennesker er fejlbarlige skabninger, kan skabe tankevækkende latter.

Kærlighedens vildveje: Annie Hall (1977)

Woody Allens filosofiske komedier er en genre for sig. Det er de store tunge filosofiske emner, han ofte behandler i sine værker. Død, kærlighed og meningen med livet. Han viser os de faldgruber, misforståelser og fejltagelser, vi begår, når vi konfronteres med alle de svære problemstillinger, de tunge og altomfattende temaer indeholder. Ved at kombinere dem med den vittige humor, opstår noget helt tredje.

”A relationship is like a shark you know? It has to constantly move forward or it dies. And I think what we got on our hands is a dead shark”.

I Annie Hall møder vi Alvy Singer, en succesfuld komiker med et dystert livssyn. Filmen centrerer sig omkring hans kærlighedsforhold med den umiddelbare, optimistiske og lyssindede titulære Annie Hall. Kernen i historien er, hvor svær kærligheden er, og den indeholder nogle af Woody Allens vittigste og skarpeste betragtninger.

Kan ses gratis på Filmstriben.

Den oversete skat: Irrational Man (2015)

“I couldn’t remember the reason for living, and when I did it wasn’t convincing.”

Abe Lucas er filosofiprofessoren, sublimt og morsomt fortolket af Joaquin Phoenix, der har mistet følelsen af mening i og med sit liv, og finder den igen i planlægningen af det perfekte mord. Filmen er doseret med tænksomme og absurde filosofiske betragtninger. Lydsporet bibringer filmen en musikalitet og elegance.

Der er desværre ikke så mange, der har kendskab til denne charmerende og meget lattervækkende perle. Formodentlig fordi den bliver set som en del af de mange ret så mislykkede film, som Woody Allen kaster fra sig med kort mellemrum i disse år. Men her er han tilbage med den vid og substans, der gjorde særligt hans tidligere film så vedkommende og morsomme.

Kan ses gratis på Filmstriben.

Når man ville ønske, man havde et andet liv: Casual (fire sæsoner fra 2015-2018)

“Even in my dreams, I don’t relate to people.”

Valerie og hendes særdeles modne teenagedatter, Laura, er flyttet ind hos Valeries deprimerede bror Alex, efter hendes mand har fundet en yngre model. Hun arbejder som psykiater, og han er medejer af en datingside, som han ovenikøbet har skrevet algoritmen til. Alle tre er dybt ulykkelige og forsøger at overleve ved at have en distanceret forhold til livet og kærligheden.

På trods af karakterernes distancering fra deres eksistens, er vi som seere aldrig i tvivl om deres smerte. Den tilføjer en dybde til beretningen, som til tider er tåkrummende pinagtig og fuld af genkendelige situationer. Manuskriptet udstiller virkelighedens absurditeter på en vittig og original måde.

Serien er instrueret af Jason Reitman, der skænkede os den skønne coming of age komedie ’Juno’ fra 2007.

Kan ses på HBO Nordic.

Tilværelsens ulidelige gentagelser: Groundhog Day (1993)  

”Well, what if there is no tomorrow? There wasn’t one today.”

Phil Connors er den arrogante og snobbede vejrreporter (Bill Murray), som får mulighed for – og bliver tvunget til – at blive et bedre menneske for at gøre sig fortjent til Rita (Andie MacDowell), kvinden han er forelsket i. For på ingen anden måde kan han slippe for at opleve gentagelsen af den samme dag igen og igen. Det er kun kærlighedens kraft, der kan vriste ham ud af tidsfængslet.

Vi ser, hvordan han gang på gang er lige ved at have mestret forandringens kunst, men fejler, for så at forsøge igen og igen. Det er både utrolig morsomt og rørende.

Filmen tydeliggør mesterligt, hvor svært det er at ændre på vores menneskelige adfærd, de mønstre og den rolle, som er blevet en del af vores identitet.

Filmen er en af Bill Murrays glansroller. Selvom karakteren, han fortolker, ofte er ulidelig, kommer man til at holde af ham og hepper engageret på, at det hele skal lykkedes for ham. Og det er Bill Murrays fortjeneste.

Kan ses på Viaplay eller lejes på Blockbuster.

Livets årstider: Lang historie kort (2015)

”-Jeg har jo bare lavet alle mine problemer selv.

-Derfor kan du jo godt være ked af det alligevel.”

I Frankrig har de en filmgenre, man ikke rigtig anvender i Danmark. De kalder den Komediedramaet.

Formodentlig fordi det dramatiske og det komiske dér ikke opfattes som noget, der nødvendigvis skal deles op i to forskellige genrer, men ses som to dele af livet, der hører sammen.

Den danske ’Lang historie kort’ passer perfekt til denne betegnelse. Et drama ja, men med den lette tone, som man normalt oplever i en komedie.

Historien er centreret om en gruppe venner, som ved nogle af årets festdage og begivenheder, såsom nytårsaften, housewarming og bryllup, samles. Disse festligheder fungerer som filmens strukturelle skelet.

Det er et genialt greb, der naturligt åbner op for mange aspekter af karakterernes liv. Skuespillet er en fryd. Særligt Jens Albinus, Peter Gantzler, Mille Lehfeldt og Trine Dyrholm brillerer. Filmen er instrueret og skrevet af May El- Toukhy, som sidst har lavet det fremragende, erotiske drama ’Dronningen’.

Kan ses på Filmstriben.