’Familien Bélier’ er et teenagedrama, som vil appellere til mange mennesker. Den er vældig sød og charmerende, men den er simpelthen for stereotyp til for alvor at være god underholdning.

Paula Bélier er vokset op med en døv familie. Hun bor på en gård sammen med denne og hjælper dem gennem hverdagen. Det er hende, der må ringe, når priserne stiger, eller når produkter er forsinkede. En dag finder hun ud af, at hun kan synge, og at hun elsker at gøre det. Det passer dog ikke så godt med hendes rolle i familien, og pludselig står hun med valget mellem at blive med familien eller at følge sin drøm.

Charmerende stemning
’Familien Bélier’ starter ekstremt charmerende ud. Vi ser blot familien Béliers morgenrutine. Paula kommer ned og snakker til sin familie, som ikke selv siger noget. De viser dog tydeligt, at de forstår, hvad hun siger, og til trods for den lidt specielle scene opfører karaktererne sig, som om det er helt normalt.

Paula kører i skole, mens ’That’s Not My Name’ spiller i baggrunden. Til trods for at man bare ser hende på cyklen, gør den rytmiske musik og det polerede billede et stort indtryk, og jeg kunne ikke undgå at blive indfanget. Desværre holdt denne stemning ikke synderligt længe. Da vi møder Paulas veninde Mathilde, kærlighedsinteressen Gabriel og den populære snob, bevæger filmen sig i retning af en stereotyp teen-komedie. Mathilde går i seng med alt og alle, Gabriel er lidt mystisk, og han finder naturligvis sammen med skolens snob i første omgang. Selvom scenerne med den døve familie stadig er meget charmerende, stagnerer filmen således i et vist stykke tid.

Men når man første gang ser Paula og Gabriel øve en duet sammen, hæver filmen sig, og der kommer igen skred i tingene. Fremstillingen af musikkens intensitet og den kemi, de to karakterer føler, er smukt fremstillet, og man indfanges fuldstændig. Det er dog kun stødvis, at filmen når dette niveau, og den er en smule kedelig og klichéfyldt en stor del af tiden.

Til sidst blander ’Familien Bélier’ til gengæld de to ting, den gør bedst: fremstillingen af musikken og fremstillingen af den døve familie.

Believable Bélier
Familien Bélier er til trods for Paulas sang i hovedfokus. Den er virkelig charmerende og lidt rørende en stor del af tiden, men den har desværre også nogle lavpunkter. Moderen, som til at starte med er lidt for meget på en sjov måde, går på et tidspunkt over til at være en decideret dårlig mor. Hun får efter min mening sagt nogle fuldstændigt utilgivelige ting til datteren, og jeg mistede sympati for hende. Filmen forsøgte at få mig til at forstå hende, men det lykkedes ikke, og jeg fik først en smule sympati for hende igen ved filmens udgang.

Paulas lillebror er meget underudviklet. Man ser meget lidt til ham, og selvom de fleste karakterer er forholdsvist veldefinerede, fremstår han flad. Og det til trods for en meget charmerende sidehistorie, hvor han forsøger at forføre Mathilde. Faderen er til gengæld rigtig charmerende. Han er en meget venlig mand, og selvom han ikke er den skarpeste kniv i skuffen, handler han altid med hjertet. Han og moren indgår i filmens største højdepunkter.

’Familien Bélier’ har nogle charmerende stunder, men den opnår desværre ikke alt, hvad man kunne håbe på. Filmen er rigtig flot instrueret, og skuespillet er overbevisende, men den læner sig for meget op af etablerede genrer til at opnå den emotionelle påvirkning, den går efter. I stedet virker en del scener som overflødigt melodrama, som snarere er distraherende end engagerende.