Niels kom helskindet igennem Blodig Weekends strabadser. Skægt var det, men rystet i sin grundvold blev han aldrig.
Det var på sin vis meget passende, at dette års festival startede med nogens værste mareridt. Desværre for publikum udspillede rædslen sig ikke oppe på lærredet, men bag projektoren. Et komplet teknisk sammenbrud fandt sted og for en arrangør kunne det vel ikke være værre: En sal fuld af spændte gæster måtte gå slukørede fra hvad, der skulle have været et brag af en åbning med den danske film ‘Sorgenfri’.
Dagen efter blev Goetz-brødrenes amerikanske og amerikaniserede remake af den franske ‘Martyrs’ den deciderede åbningsfilm. At skyde løjerne i gang med et brag formåede den ikke. I stedet blev publikum spist af med en tynd og tam version, som virker til at være langt bedre egnet til en all-american sleepover. Den ender nok i glemmebogen inden længe. Her kan den så få selskab af titler som ‘Cherry Tree’ og ‘Villmark 2: Asylum’. Der er nok ikke nogen, der troede, at den ville kunne leve op til originalen, men den kunne i det mindste have leveret noget veritabelt ubehag. Desværre ikke. Faktisk manglede der en ordentlig mavepuster på dette års festival. Sjov og spas er altid godt, men jeg oplevede aldrig en decideret kvalmende og udfordrende prøvelse.
Rettelse: Der var én stor prøvelse på festivalen, men den fandt ikke sted i biografens trygge mørke. Nej, dramaet udspillede sig lørdag eftermiddag hvor det årlige Collector’s Market blev afholdt. Her sang hver stand som en sirene og det var kun takket være massive tømmermænd og en konstant messen af “SU, SU, SU” at jeg kom igennem uden at være væsentlig fattigere. Der var ellers godter i spandevis: Sjældne DVD-udgivelser, vintage plakater og alt hvad hjertet ellers kunne begære.
Sjov, splat og ‘Sorgenfri’
‘Deathgasm’ blev absolut festivalens filmiske højdepunkt. Med et godhjertet glimt i øjet og et drenget smil på læberne leverede de new zealandske gutter godt med grin og gru. Filmen handler om en flok unge metalheads som ved et uheld slipper mørkets kræfter løs, og før de ved af det, er deres lille søvnige byen rendt over ende af dæmoner. Hvordan overlever man det? Med mangen et sving med motorsave og kreativ brug af diverse overdimensionerede sexlegetøj. Dette skal selvfølgelig alt sammen udspille sig til tunge toner leveret af bands som Elm Street, Emperor og Bulletbelt. Kærligheden til metallen og instruktører som Raimi, Jackson og sågar Edgar Wright var til at tage og føle på. Resultatet var en kæmpe fest i Carl hvor latter og bifald rungede.
Søndag bød på den tyske antologifilm ‘German Angst’, der som alle film i undergenren var en noget blandet fornøjelse. Heldigvis sluttede den med et brag hvor latex-noir og seksuel skræk gik op i en højere enhed. Et styks kastrering med en rusten havesaks blev det da også til.
Hele festivalen endte med at antage en noget cyklisk karakter. Afslutningsfilmen blev nemlig ikke ‘Re-Animator’ eller publikumssuccesen ‘Ash vs. Evil Dead’, hvis første afsnit blev vist sammen med ‘Spring’. Næ, det var til slut ‘Sorgenfri’, der havde rejst sig fra de døde og spredt sig, så den blev vist for hungrende festivalgængere i både Asta og Carl. Det var en dansk zombiefilm – desværre ikke så meget andet. Så hvis man ikke fangede den i weekenden, er der ingen grund til at vandre hvileløst rundt indtil marts, hvor den får premiere landet over.
Festivalen sluttede lidt tamt af, meget som den startede. Men det er ikke værd at hænge sig i, når der var så meget godt imellem de to. Blodig Weekend var en fest – med vorter og det hele.