Hvor er den danske filmscene herlig. Nichefestivaler skyder op som paddehatte på nærmest månedlig basis, og nu har vi så fået VOID: En filmfestival dedikeret til voksenanimation.
Det er nok et tomrum, som de færreste føler. Et behov man ikke lige tænker over. Men nu får vi det, hvorvidt vi havde gået og aktivt savnet det eller ej: En animationsfestival tilegnet voksne, takket være de gæve folk bag VOID. En gruppe, der virker stålsatte på at bevise, at voksenanimation kan komme fra andre steder end Fox og Adult Swim.
Internationalt udvalg
Tæt på hele verden er repræsenteret på programmet og hvilken variation! Man skal nok kunne finde noget, der falder i ens smag, hvad end man er til spanske Lovecraft-filmatiseringer eller taiwansk dukke-wuxia-film i 3D, som man får i ’The Arti: The Adventure Begins’. Så længe man er klar til at kaste sig ud i forrykte visuelle universer, hvor alt kan ske, og der ingen fanger tages.
Ingen fest uden gæst
Hvis der er én mand, der især ikke er kendt for at holde igen, er det årets æresgæst – amerikanske Bill Plympton. I løbet af den kommende uge vil han ikke blot gæste Cinemateket med et udvalg af sine indie kort- og spillefilm med dertil hørende Q&As. Han giver sågar en masterclass på Filmskolen, hvor han tegner og fortæller om sin metode og sit virke. Dog skal man være voldsomt vaks ved havelågen, hvis man skal håbe på at komme med til dette eksklusive arrangement.
Plympton er nok, som størstedelen af instruktørerne, et ubeskrevet blad for mange. Med farverige titler som ’Cheatin’, den dialogløse ’Idiots and Angels’ og ’I Married A Strange Person’, der alle kan ses i de kommende dage, må man sige, at det er et virke, der siger spar to. Især er ’I Married A Strange Person’ værd at bide fast i, da denne beskrives løst og fast som både ”’Akira’ med humor” og ”’Road Runner’ med mennesker”. Hvis spillefilmene kan inspirere så vanvittige beskrivelser, kan man kun gisne om galskaben, der kommer til udtryk i Plymptons kortfilm. Heldigvis behøver man ikke nøjes med at gætte, da søndagen byder på 90 minutters kavalkade af udvalgte Plympton-værker.
Kort og godt og sort
Kortfilmsformatet skal selvfølgelig også hædres, så ud over den førnævnte Plympton-kavalkade er der to visninger, der er særligt værd at bide sig fast i. Det første er torsdag aftens sene visning af solo-animatoren Don Hertzfeldts to kortfilm ’It’s Such a Beautiful Day’ og ’World of Tomorrow’. Hertzfeldt har i løbet af det nye årtusinde tiltrukket sig en passioneret fanskare, ikke mindst takket være en vindende kombination af simpel og utroligt ekspressiv animation, en villighed til at eksperimentere med form og engagere med deprimerende eksistentielle tematikker. Alt sammen serveret med en god, sund dosis kulsort humor.
’World of Tomorrow’ vandt Grand Jury prisen ved Sundance 2015 og eksemplificerer netop denne kobling af ekspressivitet og eksperiment. I denne science-fiction fabel kontaktes den 4-årige Emily af en 3. generations klon af sig selv fra 227 år ude i fremtiden. Hertzfeldts niece, der ligesom Emily, var fire under produktionen, blev optaget, mens hun legede og tegnede, og det var på basis af disse optagelser, at filmens plot blev udviklet. Og nu er den med i Oscar-ræset.
Hvis man savner et dansk indslag skal man blot sætte kryds i kalenderen fredag eftermiddag. Her kan man se afgangsfilmene fra den viborgensiske skole The Animation Workshop. Så hvis tanken om at se cremen af den danske animationsungdoms værker på det store lærred ikke var nok, så hold fast: Det’ gratis.
Runde to?
Ambitionsniveauet fejler med andre ord intet hos de gæve folk bag VOID. Om det spændende udvalg af kort- og spillefilm trækker nok folk til, så VOID ikke forbliver en engangsfornøjelse, er det spørgsmål, der kommer til at hænge tungt over de kommende dage. Jeg håber i hvert fald ikke på andet end opbakning til projektet, fra alle der må læse dette.
VOID åbner starter onsdag aften med det franske steampunk-mysterie ’April and the Extraordinary World’ og kører til og med søndag.