En lang række virksomheder kunne gøre langt mere for godt miljøet, hvis de genbrugte i samme grad som folkene i Hollywood gør i disse år.  Alt fra filmatiseringer af tegneserier som The Avengers, reboots som den kommende The Amazing spiderman til gamle TV-serier får en tur i genbrugsmaskinen. I herværende tilfælde gælder det 80´er fænomenet 21 Jump Street, hvor unge politibetjente under dække lader sig indskrive på High schools for derved at stoppe ungdomskriminalitet. Det er der kommet en plat men momentvis sjov pastiche ud af.

Film om de amerikanske uddannelsessystem(High School og College) har siden teenageren blev en økonomisk magtfaktor blandt filmpublikummet, fået sin helt egen genre. Denne skolegenre om man vil kan indeholde elementer af gys som sidste års The Roommate, drama som Mr. Hollands Opus eller thrilleraspekter som i Dangerous mindshvor en tidligere marinesoldat spillet af Michelle Pfeiffer med kyndig hånd får skik på de unge forbryderspirer. Begge film i øvrigt fra 1995. Men oftere boltrer film i denne genre sig i komikken, hvor eksempelvis den populære serie om den kiksede Jim og alle de andre i American Pie har affødt hele ni film til dato(hvoraf det ”kun” er fire af dem der fandt vej til de danske biografer).

Det er i denne sidste kategori vi primært finder 21 Jump Street, der med Jonah Hill og Channing Tatum i hovedrollerne som de to undercoverbetjente får en tur mere på High School. Selvom de to skal opklare en alvor forbrydelse om salg af stoffer på skolen suppleret med indlagte skuddueller, og selvom ”alvoren” præsenteres af en altid bister Ice Cube, som deres overordnede lader filmen os fra start af ikke i tvivl om hvad den er, og hvor vi skal hen.

Filmens status som bøvet bromance er nemlig grundig blevet lagt fast i et flashback til 2005, hvor vi ser Schmidt(Hill) i en kikset Eminem udgave få et afslag fra en køn pige. At afslaget er til det mytiske ”Prom” gøres kun værre ved, at den populære Jenko(Tatum) overværer det hele og med en latter konstaterer umuligheden i Schmidts foretagende. Schmidt er jo bare en kikset nørd uden det rette udseende. Desværre indeholder Jenko selv ikke så meget andet end netop den pæne overflade og misser af den grund også afslutningsballet.

Tilfældet vil at nørden Schmidt og ”sportstossen” Jenko efterfølgende mødes på politiskolen, hvor de slår pjalterne sammen og får hinanden igennem studiet på trods af mentale og fysiske udfordringer. At de to på trods af politibeviset ikke er helt udlært som betjente, erfarer vi efterfølgende ved deres første anholdelse, hvor de blandt andet glemmer at fortælle en tilfangetaget rocker hans rettigheder. For som Jenko senere indrømmer overfor sin partner, så er det sgu svært at huske det hele, da de altid klipper den sidste del væk i politiserier på tv.

Tilbage i High school skal de to betjente på bedste vis forsøge at blende ind på trods af at tiderne er skiftet og det som før var cool nu er yt. Et faktum som gør at Schmidt ender som den populære, og Jenko frustreret må se sig selv sammen med nørderne. Samtidig skal de to overholde reglerne som hemmelig betjente hvilket bl.a. indbefatter ingen sex med studerende eller lærer, ingen fester og slet ingen alkohol.Regler vi ved at vores to antihelte får mere end svært ved at overholde, hvis de skal have held til at infiltrerer og opklarer hvem der står bag salget af narko på skolen.

21 jump street er en bromance med stort B målrettet og skåret efter et ungt og bredt publikum med obligatoriske elementer af fysisk humor baseret på de to hovedrollers meget forskellige fysik. Et godt eksempel er da de to, i en pause fra deres respektive timer, tager narko for at overbevise den populære dealer på skolen om at de ikke er undercoverbetjente, hvilket efterfølgende resulterer i et fejslagent forsøg på synkronbræk, tossedans med bækkener, en delirisk forklaring af en kemisk reaktion til et meget aparte stafetløb, der ender med at den antiatletiske Hill kaster stafetten ind over målstregen. Selve historien i 21 Jump Street er dog så ordinær og klichefyldt, at man har luret det meste(og er ligeglad med resten) godt 20 minutter inde i filmen, og kun venter på den næste pinlige og potentielle morsomme handling Hill og Tatum kan diske op med.