Søren Malling er blevet verdensberømt kunstner, og det klæder ham kun lejlighedsvis godt.

Simon (Søren Malling) er det hotteste navn på den danske kunstscene. Han vælter sig i succes, har en bedårende kone, en charmerende elsker og er konstant festens midtpunkt.
Alt er fryd og gammen for Simon indtil den dag hans søn Casper (Jakob Oftebro) dukker op. Ikke nok med at Simon finder ud af, at Casper er den berømte graffitikunstner ’The Ghost’, så stjæler han også al den opmærksomhed, som førhen var rettet mod Simon selv. Simon er med andre ord ikke særlig begejstret over at se sin søn, og hvorfor vil Casper egentlig pludselig ind i hans fars liv efter alle de år i tavshedens skygge?

Som far, så søn
Filmens omdrejningspunkt er det mærkværdige forhold der udspiller sig mellem faderen Simon og sønnen Casper. Simon er ultra egocentrisk og levner ikke hans søn mange chancer for at komme ind på livet af ham, selvom denne er interesseret i sin far. Selvom de begge er kunstnere, så interesserer Simon sig ikke særlig meget for sin søn og hans arbejde, han er faktisk ligeglad. Simon er faktisk ligeglad med alting udover ham selv.

Selvom Simon er forsømmelig overfor sin søn, så har Casper heller ikke helt ren mel i posen, og filmen bruger meget krudt på at danse om det store spørgsmål om, hvad Casper egentlig foretager sig i sin fars atelier, da han tilsyneladende har andre planer end blot af få sin far ind på livet. Men man må vente i lang uvished.

Dette forhold mellem far og søn er dog alligevel interessant, og Søren Malling og Jakob Oftebro får også skabt nogle fine ”far og søn” øjeblikke, på godt og ondt, som giver filmen både spænding og mystik. De er begge to svære at blive kloge på, og står med hver deres indgangsvinkel til kunstverdenen. Ender Casper mon med at blive ligeså utålelig som hans berømte far?

Uoriginalt kunst er ikke meget værd
Desværre kommer hele filmens kunstmiljø til at virke utroværdigt og klichefyldt, nærmest tå krummende. Søren Malling render rundt med topmave i tøfler, og i ekviperinger så farverige at man næsten ikke kan tro det. Det ser mildest talt fjollet ud, og man tror ikke rigtig på kunstneriske sceneri. Det samme gør sig gældende for Jakob Oftebros alter ego med det noget uoriginale navn ”The Ghost”, hvis værker ligner en meget billig kopi af streetart-ikonet Banksy. Det er hamrende ærgerligt, da det det er forfriskende med en dansk film der udspiller sig i kunstmiljøet, men det fungerer desværre ikke for ’Mesteren’, som ikke er overbevisende i sit miljø.

Det uforløste mesterværk
Hele vejen igennem sidder man som publikum med en ambivalent følelse. Filmen bliver aldrig rigtig sparket i gang, og man venter på at forholdet mellem far og søn skal udvikle sig radikalt. Det træder dog desværre lidt i vande og man med at vente i lang tid, før der for alvor sker noget, selvom historien er spændende. ’Mesteren’ er dog stadig et frisk pust på lærredet, og efter lang tids venten falder 10 øren da også. Men den mangler lige et pensel strøg eller to for, at værket bliver rigtig interessant!