Vi har med ’Fifty Shades of Grey’ før set erotiske dramaer, men ’The Handmaiden’ bringer husmor-porno til helt nye højder blandet med mystik, hævn og løgnagtigheder.

Antydningens kunst kan være svær at mestre. Ikke desto mindre så er det en kundskab den prisvindende instruktør Park Chan-Wook (Old Boy), i den grad mestrer. For selvom ’The Handmaiden’ byder på flere eksplicitte og barske scener med både opstemt sex og rå sadomasochisme, så er det i mellemrummene – de seancer, hvor vi ikke får noget håndfast – at vi får allermest.

Hvem narrer hvem
Vi befinder os i 1930ernes, japansk besatte Korea, hvor Sookee er blevet ansat som tjenestepige for den blege skønhed Hideko. Hideko bor på en afsides residens med sin dominante onkel, som har i sinde at gifte sig med hende da hun er arving til en formue. Men Sokee bærer på en hemmelighed. Hun er i virkeligheden en tyv, som skal hjælpe den falske Grev Fujiwara med at få fat i formuen ved at få Hideko til at falde for Greven. Men intet er som det ser ud til i Park Chan-Wooks nyeste værk, og den energi der opstår mellem de to piger kommer til at ændre på alting. Intriger, bedrag og en enorm undertrykt seksuel energi hersker. Med et formfuldendt filmsprog skal man holde tungen lige i munden for at finde ud af hvem der er katten og hvem der er musen.

Intet kan tilsyneladende stoppe intense følelser
Genre-virtuosen Park Chan-Wook leverer en utrolig smuk, men også grusom film, der undersøger indespærring og undertrykkelse på et både erotisk og menneskeligt plan. Hidekos fangeskab hos den rige onkel fremstiller hende som en apatisk fugl fanget i et gyldent fuglebur. Men det erotiske fynd, der opstår mellem Hideko og hendes nye tjenestepige, er med til at ændre alle de forhold vi bliver præsenteret for og sætter den yndefulde kvindelige seksualitet overfor dets groteske mandelige modstykke. For Sookees uskyldige skønhed krydret med Hidekos blege prinsesselook skaber en sprængfarlig cocktail, som de mest uhyrlige og løgnagtige mænd tilsyneladende ikke kan dæmme op for.

Baseret på Sarah Waters bog ’Fingersmith’, der omhandler en lesbisk romance i England, har Park Chan-Wook med stor succes rykket rammerne til Korea under Japans besættelse. Hvor Japanske soldater hujer, den japansympatiserende onkel ytrer ”Korea is ugly and Japan is Beautiful” og blandingen af det koreanske og japanske skaber et helt særligt og meget smukt miks. I disse rammer får vi et historisk drama, en erotisk thriller og ikke mindst en bjergtagende romance udført i en særdeles brutal elegance, som er svær ikke at lade sig imponere af. Dog mangler ’The Handmaiden’ lige det sidste touch for at bringe den helt op på de 6 stjerner, men det skal dog ikke pille noget af glansen, for den er i særdeleshed en tur i biografen værd.