En film der elsker Frankrig så meget, at man selv kommer til at hade landet.

Anne Lockwood (Diane Lane) er i Cannes med sin mand Michael (Alec Baldwin). Han er berømt Hollywoodproducer, og det var egentlig meningen, at der på parrets europarejse skulle være tid til ferie. Desværre afbrydes romantikken af Michaels arbejde og det bagslaglægger så meget af hans opmærksomhed, at han afhænger af, at hans hustru kan pakke hans kufferter, huske ham på piller osv. Ikke just det lidenskabelige getaway som Anne håbede på.

Fransk flirt
Da produktionsvanskeligheder med Michaels filmprojekt tvinger parret til Budapest, må de udskyde deres videre færd til Paris, hvor de endelig skulle have haft tid dem selv. Anne må dog ikke flyve grundet smerter i ørene og parret aftaler derfor, at hun skal fortsætte til Paris i bil og vente på Michael dér. Liftet får hun af Jacques (Arnaud Viard), en ansat under Michael som viser sig at være fuldtids-franskmand og hyper hedonist. Klichéen fuldendes med hans konstante flirteri.

Anne befinder sig altså i løvens hule med en særdeles nydelig, sensuel og opmærksom Don Juan med hang til ost og dyre vine. Den syv timer lange køretur ender med at blive til et romantisk og til tider kvalmende frankofilt roadtrip. Undervejs må Anne beslutte sig for, hvad hun vil have ud af sit ægteskab og livet som helhed samt hvilke alternative døre der står åbne for hende. Ikke kun døren til soveværelset – men mest den.

Romantisk stikpille
Filmen lider en smule under tung, unaturlig dialog. Det skyldes at vore to hovedpersoner skal bidrage publikum med en del eksposition undervejs. Det er dog ikke uventet af roadmovie-formatet. Som helhed er der tale om en velspillet og struktureret affære, som er flot produceret. Navnlig de mange hurtige klip til fotografier taget med Annes kamera eller berømte malerier, som Jacques hele tiden referer til, er veludførte. De giver ’Paris Kan Vente’ en unik karakter, der adskiller den fra vrimlen af romantiske komedier. På mange andre punkter er den dog stadig en konventionel film omhandlende det slidte ægteskab, og deraf følgende fantasi om den hede, sydeuropæiske anti-puritanske stikpille dertil.

Heart of Boredness: A director’s Wife’s Apocalypse
Det der I sidste ende løfter ‘Paris Må Vente’ til en fin oplevelse er dens ophav og tilblivelse. Den er nemlig instrueret af ingen ringere end Eleanor Coppola. Hun er gift med den verdensberømte filminstruktør Francis Ford Coppola, der er geniet bag Godfather-trilogien og ‘Dommedag Nu’.

Eleanor har tidligere vist sit eget talent som dokumentarist med den fabelagtige ’Heart of Darkness: A Filmmaker’s Apocalypse’ omhandlende produktionen af ’Dommedag Nu’. I den dokumentere hun hendes mand opslugt af en krævende filmproduktion, ligesom Anne oplever sin mand i ’Paris Kan Vente’. Dette er Eleanors første spillefilm og det unikke er, at filmen faktisk er baseret på hendes egne oplevelser. Det spontane roadtrip igennem Sydfrankrig med en romantisk alfahan med hang til hvidløg, som fik heltinden til at genoverveje livet og ægteskabet, skete i virkeligheden for Eleanor.

Jacques’ ublu lovprisning af alt fransk var til tider ved at drive mig til vanvid. Men historien om en kvinde i hendes livs efterår, som beslutter sig for ikke blot at være sin mands vedhæng, er underholdende – allermest fordi den er sand.