’Overlord’ bringer horror-genren til 2. verdenskrig. Kan man kombinere den umenneskelige ondskab som kaldes nazismen med monstre og uhygge?
2. verdenskrig. 1944. Nazityskland har størstedelen af Vesteuropa besat. Det er dog snart ved at ændre sig. ’Overlord’ starter ligesom operationen af samme navn, med nedkastningen af amerikanske faldskærmstropper over Normandiet i Frankrig. De skal rydde vejen for de allierede tropper som lander på stranden morgenen efter, D-dag.
Ikke krigsfilm, ikke zombie-film
Dette er dog ikke det helt store krigsdrama à la ’Saving Private Ryan’. Under en kirke, der skal bombes, finder menig Boyce (Jovan Adepo) et nazi-laboratorium. Her er han vidne til ondskab så ubeskrivelig, at den skal ses med egne øjne, før man tror den. Der er ikke mere bare tale om ondskabsfulde SS-stormtropper, men umenneskelige, unaturlige übermensch.
Selvom ’Overlord’ retmæssigt kunne kaldes en monsterfilm, skildrer den rædslen af krig bedre end forventet. Der hoppes direkte ud i en hæsblæsende sekvens, hvor delingens fly styrter ned. Herefter introduceres langsomt mere overnaturlige elementer. Forvandlingen fra krigsdrama til monster-horror føles naturligt og jeg sad på kanten af sædet, helt ind til teksterne rullede over skærmen.
Nazi-Pilou
Denne fantastiske fortælling tager sig en del friheder i skildringen af det historiske. Jeg sætter ellers stor pris på, når historiske krigsfilm stemmer overens med Wikipedias gengivelse. Det ville dog betyde, at Jovan Adepos menig Boyce skulle være udeladt, da den amerikanske hær var segregeret og ikke havde afroamerikanere i samme deling som hvide. Det havde været et stort tab, da Adepos skuespil udmærkede sig blandt resten.
Som skurk har vi hele Danmarks Pilou Asbæk. Det falder ham heldigvis utroligt nemt at spille en slesk, børne-kidnappende nazi-officer med et gudekompleks. Han personificerer ondskaben i verden, men måske en smule todimensionelt.
Kvinder er normalt en sjældenhed i krigsfilm, men uden Chloe (Mathilde Ollivier) var vores helte ikke nået langt. Hun kommer fra den lokale landsby og kender til nazisterne ondskab på første hånd. Hun griber dog også til våben og sparker mindst ligeså meget røv som de toptrænede amerikanske soldater.
Horror til en horror-hader
Det er ikke alle krigsfilmselskere der er til gys og forskrækkelser men, heldigvis forfalder filmen ikke til falske jumpscares og violinskrig for at skræmme. Uhyggen kommer mere fra opbyggelsen til og til sidst udløsningen af den grafiske ultravold. Det er ikke for sarte sjæle. Disse forfærdelige billeder komplimenteres af en overraskende god cinematografi. Flotte billeder og et par imponerende lange skud.
En forventningsafstemning er vigtig, før man ser ’Overlord’. Forventer man krigsdrama eller monstersplatter, bliver man skuffet. Filmen går balancegang mellem de to, og den klarer det for det meste. Den læner sig ind i sin historiske ukorrekthed og leverer spænding fra start til slut. Og så er det fandens fedt, at der tales engelsk, tysk og fransk. Ikke engelsk med accenter.
