Med endnu et nyskabende, smukt og dystert kapitel, lukker Christoffer Boe sin københavner-trilogi. Denne gang om en mands dragende sorte mareridtsfærd.

En gråskægget mand (Lars Mikkelsen) sidder i en bil. Han er i gang med at se en video på sin telefon. Manden er tydeligt anspændt. Den ene hånd støtter han på bilens rat og den anden holder han for munden. Hans krop kæmper med at holde de voldsomme følelser inde. Men han kan ikke.
Han har lige bevidnet mordet på en ung kvinde.

Holger Lang er direktør i familiekoncernen Lang Enterprises og han er hovedkarakteren i den sidste sæson. Det er hans univers der bliver åbnet for os. Hans verden vi bliver lukket ind i.

Krimigenren er en af de mest anvendte genrer.
Men Christoffer Boes trilogi ’Forhøret’ skiller sig ud fra mængden ved at anvende nogle helt særlige greb.
Hver sæson har en ny hovedkarakter. Hver sæson har otte afsnit. Otte møder med otte forskellige personer på otte forskellige steder i København.
Otte korte, intense kammerspil, hvert afsnit varer max 30 minutter, som samlet skaber én sammenhængende fortælling. Disse greb er en yderst brugbar måde at skære alt overflødigt bort og komme helt ind i kernen af dramaet.

Hvert møde bringer hovedkarakteren videre til næste møde. Som var det en skattejagt, hvor den gåde man skal løse bringer en videre til næste post.

Den overordnede historie kredser om spørgsmålet: Hvad skete der med Christina? En ung kvinde findes død i København. Retsmedicinerens dom er selvmord. I den første sæson (2019) forsøger hendes far politimanden Bjørn, intenst gjort levende af Ulrich Thomsen at bevise, at det ikke er sandt. Han insisterer på, at hun er blevet myrdet. I anden sæson (2021) følger vi Christinas mor psykologen Susanne, eksplosivt fortolket af Trine Dyrholm, komme på sporet af en række sager om forsvundne unge kvinder. Disse sager leder hende tættere på sandheden om hvad der skete med hendes datter.

Hvem omkring ham taler sandt?                                                                                                     

I den nye sæson stilles der skarpt på Holger Lang.
Man møder ham allerede i første sæson. Christinas far Bjørn ser ham som en af de potentielt mistænkte for Christinas mord. Holger havde en mentorrolle for Christina, men deres relation var meget dybere.  ”Hele mit liv har jeg ledt efter en der kunne… en der forstod. Og da jeg så endelig finder hende så… Hun vidste hvad jeg tænkte, før jeg tænkte det”, fortæller han sin bror i seriens første afsnit.
Efter at have set videoen med Christinas mord går han desperat efter sandheden om hvad der førte til hendes mord og han befinder sig snart i limbo. Et kaos. Hvem omkring ham taler sandt? Er de forestillinger han har et fantasifoster, som hans egen paranoia selv har skabt?

De otte møder giver os et intenst og fængende blik på hovedkarakteren fra dem i hans liv og det sættes op imod, hvordan han opfatter sig selv. Han bliver på den måde tvunget til at se sine skyggesider i øjnene.

For tænk, hvis dine nære ikke er som du forestiller dig? At dine relationer slet ikke er som du forestillede dig. Det er et stærkt greb. For det er en essentiel frygt de fleste kan genkende.

Smukt og hypnotisk

For instruktøren Christoffer Boe er et rum ikke bare fuld af luft og plads. Hans æstetik giver det en selvstændig rolle, fuld af mystik og skønhed i sine fortællinger. Det gør han også i ’Forhøret’. En trappe bliver filmet nedefra, så den både er smuk og hypnotisk. Et spejl i en lejlighed fordobler et smukt gardin, hvilket skaber en følelse af virkeligheds forvrængelse.
Skuespillerne er også med til at gøre rummene meget levende. De bevæger sig dynamisk rundt og når det fungerer bedst som for eksempel i første afsnit hvor Lars Mikkelsen møder sin bror er det ligeså smukt koreograferet som en dans.

Når hvert afsnit kredser om et møde mellem to mennesker lægger man særligt mærke til sproget og det fordrer meget af dialogen.

Heldigvis er Christoffer Boe og Lasse Kyed Rasmussens manus mere end velskrevet. Faktisk sad jeg flere gange i en lykkerus over hvor vellykket det var. Dette mundrette sprog er naturligt og originalt og forfalder aldrig til klicheer. Samtidig bliver man forkælet med originale vendinger som ”Toastbrød med tæsk til morgenmad”.

Holger Lang, er udover at være virksomhedsejer også professor i filosofi og erhvervsret, så han udtrykker sig ofte i en litterær og poetisk tone. Fordi det er knyttet til ham virker det aldrig karikeret eller unaturligt. Nej, det skaber et dybere lag i fortællingen.

”Nogle ville måske sige du havde skabt et narrativ, som kun havde én mulig slutning, og den lod du så Markus skrive”.

”Der er mange veje ind til det beskidte vand, du fisker”.

”Hvad er pointen? Hvad er slutspillet?”

Måbende af beundring

Serien er som en lykkelig legeplads for nogle af Danmarks dygtigste karakterskuespillere, der blandt andet tæller Lars Brygmann, Søren Malling og Solbjørg Højfeldt.
Særligt møderne med Pilou Asbæk og Nicolas Broe mere end imponerer.

I front står Lars Mikkelsen og tårner op som et fyrtårn.
Hans perfekte spil efterlod mig måbende af beundring.
Han har adgang til et niveau, der gør, at han kan skildre følelser uhyre rent og præcist. Når han er rasende syder han, som er han bogstaveligt talt ved at eksplodere. Og når han rammes af sorg, ser man ikke en skuespiller, men et menneske bryde sammen.

Christoffer Boe forkæler os med et kammerspil på mesterligt niveau. Han viser os, at man med krimigenren kan skabe seriekunst.
Tilbage står en trilogi, som suger en ind i et uafrysteligt mørke på mest begavende vis.