Af Lars Juul Hauschildt
Efter flere årtier med hellig krig i Guds navn beslutter de to korsriddere Behmen (Nicolas Cage) og Felson (Ron Perlman) at det nu er nok med voldtægter og at slå uskyldige kvinder og børn ihjel. De vender næsen hjemad mod et land plaget af pesten hvor ligene flyder på gaden og de der endnu lever er fyldt med bylder og har ikke langt igen. Tilfældigvis kommer de forbi en by, hvor der holdes en kvinde, anklaget for at være heks, fanget. Ifølge den lokale kardinal (Christopher Lee) er denne heks ene ansvarlig for pestens hærgen i Europa og hun skal derfor bringes til et afsidesliggende kloster og dømmes der. Desuden mangler han folk til opgaven, og der er det jo heldigt at Nicolas Cage kommer forbi.
Det er ikke altid til at sige hvad man skal forvente når man sætter sig i stolen for at se Nicolas Cage på det store lærred. Man kan i hvert fald ikke sige at han er kræsen med de roller han vælger. Det er selvfølgelig også svært at være kræsen når bunden af pengekassen er nået, og man som Finn Nørbygaard bliver nødt til at lave reklamer for margarine. Okay, Nicolas Cage er fra Hollywood og har snavet flere håbefulde skuespillerinder med mere talent end Finn Nørbygaard nogensinde kommer i nærheden af – så Nicolas kommer næppe til at medvirke i nogen margarinereklame i den nærmeste fremtid. Det afholder ham dog ikke fra at lave film i en utroligt svingende kvalitet.
Season of the Witch leger med ideen om at pesten i Europa skulle være skabt af hekse og dæmoner for at plage menneskeheden. Den er en sammenblanding af flere forskellige elementer som til dels er gyser, eventyrfilm og middelalderkrigsfilm i stil med Kingdom of Heaven. Det virker dog som om at instruktøren Dominic Sena ikke rigtigt har kunnet bestemme sig hvor hovedvægten skulle ligge mellem disse genrer og har derfor valgt at placere filmen lige midt mellem dem alle. Det ender ud i en gyser der ikke er uhyggelig, et eventyr uden eventyrlyst og seriøsitet og realisme der mest hører krigsfilmene til og som fungerer fint i starten, men fungerer tilsvarende dårligt når filmens egentlige plot går i gang og korstogene forlades til fordel for de tågefyldte østrigske skove. Ron Perlman er den eneste der ikke konstant ser bister og forpint ud og det lader til at han har fanget pointen for han gør det godt. Så længe han er på skærmen er Season of the Witch til at holde ud, desværre gør det scenerne uden ham dårligere, for der savner man ham. Desuden bruges der temmelig lang tid på at skabe tvivl om den smukke unge kvinde egentlig er heks eller om hun bare er falsk anklaget og bliver mishandlet af kirken. Dette kunne sagtens have været en spændende del af plottet, men det eneste problem her er at man som publikum aldrig er i tvivl om hun rent faktisk er heks. Derfor virker alle deres krumspring og hendes ihærdige forsøg på at overbevise dem om hun rent faktisk bare er en almindelig kvinde ligegyldige. Om ikke andet kunne der skabes en masse suspense ved at man som publikum ved at hun er heks, men at hovedpersonerne ikke ved det. Dette er dog ikke tilfældet.
