En ny kinesisk storfilm har nu haft premiere i de danske biografer. Der er tale om den asiatiske aktioninstruktør John Woo’s episke værk om Kina under Han-dynastiet år 208, The battle of Red Cliff.

Filmen bygger på den kinesiske roman Beretningen om de tre kongedømmer, skrevet i 1300-tallets Ming-dynasti, og beretter om historiske begivenheder i oldtidens Kina. Og inden I lukker helt af og bryder ud i en gaben og tænker; hvorfor i alverden skulle jeg bruge min tid på en film om oldtidens Kina, skal det tilføjes, at man med The Battle of Red Cliff får et indblik i historien om et stolt og heroisk folkefærd, der lægger vægt på venskab, ærlighed og en god kop the.

Filmen indledes med en cheesy og overflødig amerikansk voice over, men heldigvis taler alle skuespillere herefter kinesisk, og filmen forbliver troværdig. Herefter introduceres vi til kejser Han Xiandi, den korrupte premierminister Cao Cao, kejserens onkel Liu Bei, de tre heroiske generaler Guan Yu, Zhang Fei og Zhao Yun samt gesandten Zhu-Ge Liang. Og her forestiller man sig så det kinesiske navnehelvede man skal holde styr på filmen igennem. Men også her er John Woo forberedt, og hjælper os vestlige hunde igennem ved pædagogisk at vise os navnene på skærmen samtidig med at personerne optræder, og han har oven i købet gjort os den tjeneste at give karaktererne forskelligt skæg og stil, og ved hjælp af mange nærbilleder, får man nærmest et personligt forhold til de kinesiske krigere.

Angående selve handlingen, er den bag de utallige kampscener med kampscener på, faktisk meget simpel og forståelig: Kejserens premierminister Cao Cao ønsker mere magt og er rent ud sagt lidt krigsgal. Han starter krig mod Liu Bei i Kongeriget mod Vest, og Liu Bei sender herefter sin gesandt og krigsstrateg ud mod riget i syd for at skabe en alliance imod den magtfulde Cao Cao. Både den unge Sun Quan og hans vicekonge Zhou Yu ønsker at bevare freden, og ser sig derfor nødsagede til at kæmpe side om side med Liu Bei for Kinas sammenhold imellem rigerne og for freden. Det store slag kommer til at finde sted ud for Red Cliff, eller Chi Bi, som den hedder på kinesisk, da det er her vicekongen holder til.

Det vi nu bliver vidne til, er den kinesiske Davids kamp mod Goliat. De fredselskende kineseres hær er ikke engang halvt så stor som Cao Caos hær, så strategen Zhu-Ge Liang må tage alternative metoder i brug. Han kan nemlig læse vejrets omskiftelighed og drager nytte af fire elementer imod Cao Cao, og mon ikke freden og kærligheden i takt med naturen sejrer til sidst?

Filmen er spækket med kinesisk krigskunst, flotte fugle- og frøperspektiver, snedig kvindelist og de smukkeste kinesiske landskaber, krydret med lidt special effects og en god historie om alliancer i krig. Filmen portrætterer et for længst svundet Kina hvis storhedstider dog er værd at beskæftige sig med, da dette folkefærd synes så uendeligt mere civiliseret end menneskeheden i vores del af verden, men hvis komplicerede historie er præget af store egoer fra tiden med dynastier og i tiden med Mao og folkerepublikken Kina.

The battle of Red Cliff er et episk drama fyldt med mange store og flotte kampe på slagmarken, den er utroligt flot produceret og byder på gode skuespillerpræstationer samt smukke kinesere.

Filmens fordel er, at den bliver vist i Imperial og på denne måde kan skille sig ud fra det hav af amerikanske actionfilm den skal konkurrere imod.

John Woo har tidligere instrueret stærke film som Face/off og Mission: Impossible 2, og han forstår sig på gedigen action. Filmen er samtidig mastodontisk i sin brug af 80 mio. dollars fordelt på over tusind statister, heriblandt et enormt antal soldater, 300 heste og ryttere samt 700 filmfolk og tre års planlægning. Woo lod hertil 18 skibe bygge i fuld skala, ta’ den James Cameron.

Slaget ved den røde klippe kan beskrives som en tre retters menu med dertilhørende udsøgte vine; dog ligger hovedretten lidt tungt, så husk at bestille citronsorbet til dessert med kaffe til.