Slumdog Miilionaire blev den helt store Oscarsluger ved d. 81 udgave af Hollywoods årlige fejring af sig selv ”The Oscars”, som amerikanerne selv siger. Det blev til i alt 8 oscars, bla. inden for tunge kategorier så som bedste film og bedste instruktør, samt for bedste fotografi, hvilket den dansk boende fotograf Anthony Dod Mantle modtog. 
Slumdog Millionaire er først og fremmest en beskrivelse af Indiens pulserende og konstant voksende hovedstad Mumbai, fortalt gennem hovedpersonen Jamal Maliks utrolige historie i en forrygende, hektisk og høj potent fortælle og -billedstil.
Jamal kommer fra en baggrund som gadebarn i Mumbais slumkvarterer. Gennem hele sit liv har han måtte kæmpe, siden han og hans bror blev forældreløse, da deres mor blev dræbt i et religiøst opgør. Som 18 årig lykkedes det Jamal, gennem et job ved et call-center, at blive deltager i ’Hvem vil være millionær’ på indisk tv. Trods megen lidt tiltro til Jamal fra tv-værten Anil Kapoor lykkedes det ham at nå meget langt i programmet. Vi får fortalt hele hans opvækst gennem de spørgsmål, som han svarer på i programmet. Vi ser bla., hvordan Jamal og hans bror bliver lokket til at bo på et børnehjem, der viser sig at være styret af grådige og sadistiske kriminelle, som i virkeligheden bruger børnene til at tigge, for derefter selv at indkassere pengene. På ’børnehjemmet’ møder drengene pigen Latika, som Jamal bliver forelsket i. De bliver dog skilt, da drengene bliver nødt til at flygte, men Jamal bliver ved med at huske og længes efter Latika, hvis kærlighed han senere må kæmpe for.
Slumdog Millionaire brillerer hovedsageligt ved sin flotte billedstil, som kan sammenlignes med City of God af Fernando Meirelles. Da begge film beskriver slumkvarterer i millionbyer med et vildt byliv med mange mennesker på meget lidt plads, kræver det ekstra opfindsomhed at indfange det urbane kaos af liv. Historien i Slumdog Millionaire fortælles med skæve vinkler og vilde close-ups. Filmen er optaget på location i Mumbai, og flere steder kan man næsten mærke støvet når drengene flygter fra voldelige politi betjente, eller narrer amerikanske turister. Samtidig er den hektiske billedestil med til at portrættere Mumbais evigt forandrende liv, og den udvikling byen gennemgår op igennem drengenes opvækst. Det er bestemt ikke svært at forstå, hvorfor at Anthony Dod Mantle har vundet en Oscar for bedste fotografi.
Det er en god historie, Slumdog Millionaire bygger på, og man er godt underholdt undervejs. Filmen fungerer dog bedst som en kulturel beskrivelse af de enorme forskelle på rig og fattig i den tredje verden, samt den udvikling Indien gennemgår. Selvom de indiske børn er utrolig søde og kære, er det svært at blive virkelig engageret i den kærligheds historie som udspiller sig mellem Jamal og Latika som voksne. Filmen foregår simpelthen i et for hurtigt tempo til, at der er tid til at fordybe sig i deres forelskelse. Filmens billeder og historie fascinerer og underholder, men man savner at blive mere engageret i personerne, og husker derfor ikke filmen længe efter at have forladt biografens mørke.