Universal Pictures fejrer i år deres 100 års jubilæum med særlige udgivelser af nogle af de mest mindeværdige film de selv har sat i verden. I denne forbindelse udgives der i dag, tirsdag d. 30. oktober 2012, en jubilæumsudgave af E. T. The Extra-Terrestrial, et af Steven Spielbergs mest elskede eventyr og en film for børn i alle aldre. E. T. ramte biograferne i 1982 og var det års største box office succes. For en lille uges tid siden blev det sødeste rumvæsen nogensinde foreviget på fem af Madame Tussauds voksmuseer rundt om i verden – og det er jo ikke noget der sker for hvem som helst 🙂
Men lad os kigge på jubilæumsudgaven og afgøre om det er noget for dig/for os. Udgaven indeholder kun en Blu-ray udgave og en digital copy (som kun indeholder filmen), så hvis man ikke har noget der afspiller Blu-ray – og det er der stadig nogle der ikke har – så har man altså ikke glæde af filmen endsige det man måske primært vil investere i udgaven for, nemlig bonusmaterialet. Men det er et valg Universal har lavet, kun at udgive Blu-ray og dermed sikre den bedste billedkvalitet, når det nu skal være.
Filmen: Historien om Elliot som møder et rumvæsen, bliver bedste venner, redder ham fra den amerikanske stat (som kun er ude på at ville eksperimentere med ham) og til sidst sørger for han kommer hjem igen med sit rumskib er en film der trækker en direkte tråd til det at være barn, og gør at filmen kan opleves og genopleves med glæde igen og igen. E.T. er derudover en rigtig morsom film, hjertevarm og ja, tårefremkaldende. Vi er alle lidt bedre mennesker bagefter. Så filmen behøver absolut ingen anbefaling – den er en klar 6’er i børne- og familiefilm genren, selvom det ikke er helt retfærdigt at sætte den i bås. At se den på Blu-ray, restaureret i en opløsning 6 x højere end dvd, og med 7.1 surround sound, højner kun oplevelsen og gør at E. T.’s “udødelighed” cementeres.
Bonusmaterialet:
Det er her udgaven bliver ekstra interessant. En del film har bonusmateriale, men tit af rimelig skuffende og ligegyldig art: en trailer, et par deleted scenes og måske et kort interview. Årsagen er at det er dyrt at lave bonus/ekstramateriale. Rigtig dyrt. Men Universal Pictures har med deres jubilæumsudgaver tydeligt valgt at give den hele armen, som man også kunne se med Indiana Bokssættet som blev anmeldt her på siden til 5 stjerner. Ligesådan med E. T. som bugner med materiale. Og hvor gammel footage i god blanding med nye interviews giver et indblik i E. T.’s tilblivelse dengang i begyndelsen af 80’erne, men også nogle interessante betragtninger over filmen og dens betydning, for både publikum, men i høj grad også for alle involverede i filmen. Der er et væld af interviews med især Steven Spielberg og skuespillerne, men også med alle mulige andre der har været inde over filmen. Det er fx dejligt at se et mindre interview med Ben Burtt (legendarisk lydmand der bl.a har kreeret lyden af lasersværdene i Star Wars og Wall-E’s stemme) som fortæller hvordan E. T.’s stemme blev til.
Det første man kan glæde sig over er at der kun er to deleted scenes og at den første, er en hel scene med Elliot og E. T. i badeværelset, scenen er restaureret og af samme opløsning som filmen, og fremstår som en guldklump der nærmest er en lille historie i sig selv.
Herefter går det slag i slag med en dokumentarfilm i to dele, der kronologisk følger optagelserne af filmen, med masser af “on the set/location” footage. Der er interviews med Steven Spielberg om hans eget forhold til filmen og den skilsmisseramte forstadsfamilie, som den også handler om. Flere af de til lejligheden producerede film – The E. T. Journals – er mellem 30 og 50 minutter, så de skal nok ikke alle ses i forlængelse af filmen, som er knap to timer. Dem kan man derimod sidde og hygge sig med ved en separat lejlighed. Der er, som der altid vil være, overlappende bidder af information og gamle filmoptagelser – ikke mindst af en 6-årig selvsikker Drew Barrymore, men de indgår hele tiden i nye sammenhænge som er relevante. Der er ingen kommentatorspor, da stort set alt hvad der kan siges om filmen bliver sagt og vist i de forskellige kapitler, og det er rigtig fint, for hvor mange genser egentlig film med kommentatorsporene slået til?
Vi får simpelthen dækket alt ved filmen – casting, musik, udvikling af figuren (inkl. diverse tegninger), overvejelser før, under og efter, historier om den første screening, anekdoter osv osv. Det er herligt, og formodentlig udtømmende for de seere der gerne vil vide meget mere om filmen og om E. T. – vidste du fx at E. T.’s øjne er baseret på bl.a. Albert Einsteins og Ernest Hemingways øjne?
E.. T. i jubilæumsudgaven er en god investering for alle der kan lide at have en klassiker stående derhjemme og som nyder vellavet og seriøst bonusmateriale. Så Nosferatus anmelder er ikke i tvivl. Den ender på: