Er du tvilling? Det er der ikke mange af os, der kan sige vi er, men det siges, at der er flere af os som oprindeligt havde en tvillingbror eller –søster, som bare ikke nåede at blive til noget i vores mors mave. Efter at have set Unborn vil man helt sikkert ikke ønske at vide, at man rent faktisk var to, da man blev undfanget.

Unborn handler om den unge pige Casey, som har mærkelige drømme om ufødte fostre og en dreng, hvis hoved optræder på en hunds hoved. Hun er en smule bekymret over sine drømme, og det bliver ikke bedre, da mystiske ting begynder at foregå omkring hende. Som f.eks. da hun på en babysitter opgave finder drengen, hun passer stå med et spejl foran sin spæde lillesøster, mens han siger: ’look into the mirror’, og da hun afbryder ham, smadrer han spejlet i hendes ansigt, hvorefter han siger den mærkelige creepy sætning: ’Jumpy wants to be born now’! Herefter tiltager de mærkelige begivenheder. Vi finder ud af at Caseys mor begik selvmord efter at være blevet sindssyg, hvilket bliver kædet sammen med en gammel ungarsk dame, der er overlevende fra Holocausten, og som er en af de få, der kan hjælpe Casey. Den gamle dame kan fortælle hende, at hun bliver hjemsøgt af væsener fra en anden verden, som ønsker at tage plads i vores gennem hende. Det viser sig, at hun oprindeligt havde en tvillingbror som aldrig blev født og sjovt nok skulle have heddet Jumpy. Og så har jeg vist hverken afsløret for meget eller for lidt.

Unborn er en vellykket og effektfuld gyser, som er godt skruet sammen. Historien er god og anderledes, men alligevel utrolig traditionel. En ung lækker pige bliver forstyrret af nogle fremmede væsener fra en anden verden, og hun må kæmpe for sit liv. Manuskriptet er da også skrevet af instruktøren selv David S. Goyer, som var medforfatter på de to seneste og meget vellykkede Batmanfilm. Unborn er flot filmet, og farverne er holdt i kolde nuancer, som underbygger den uhyggelige stemning. Filmen henter inspiration fra gyser klassikere så som Exorcisten og Rosemary’s Baby, men har alligevel helt sin egen stil. Heldigvis bliver den dog ikke ved den psykologiske terror som i sidst nævnte film, og der er nogle rigtige gode gys i filmen, som ikke er bange for at vise gore. Special-effects’ene er meget godt lavet, og man kan se, at der kun er brugt computer effekter, når det har været umuligt andet. Som i de fleste andre gyserfilm skal der være en smuk kvindelig hovedperson og den rolle må den unge Odette Yustman, som spiller Casey, siges at klare rigtig godt. Det kan nok heller ikke undre nogen, at den mørkhårede skønhed er model ved siden af sin filmkarriere. I andre roller ses Gary Oldman som spiller godt som rabbineren, der skal hjælpe Casey med at fordrive de onde onder.

Det er et godt emne filmen bygger på. Vi kan vist alle sammen blive enige om, at ufødte fostre og hunde med menneskehoveder er ret klamme. Det lykkes for David S.Goyer at skabe en original gyser uden at forfalde til overdrevne psykologiske fortolkninger og samtidig være tro mod genren. Uanset om man er til gyserfilm eller ej, er Unborn en biograftur værd, for et godt gys har vi alle brug for engang imellem, og selv om man er blandt de mest hærdede gyserfilms gængere, skal Unborn nok formå at skræmme flere steder, hvilket denne anmelder måtte sande.