Er du interesseret i at tilbringe en time af dit liv på at høre om fordelene ved DI Colorgrading frem for den forældede telecine-metode? Hvad så med at lytte til de gamle klippere fortælle om, hvordan det virker foruroligende på dem, at den nye Avid-generation ikke kender til tålmodigheden, der skal til for at klippe og lime på en 35mm filmstrimmel?
Hvis ja, så er Side by Side et absolut must for dig. Hvis nej, så spilder filmen din tid.
Jeg havde forresten svaret ja uden forbehold. Og derfor var det en hyggelig og inspirerende oplevelse at se filmen, som basalt set er halvanden times argumentation fra filmverdenens top om fordelene og ulemperne ved digitaliseringen i det audiovisuelle medie.
Filmen fortælles af Keanu Reeves, der rejser verden rundt og taler med alle instruktører, producere, klippere, kameramænd, skuespillere osv., der måtte have holdninger og argumenter for og imod. Der er de åbenlyse giganter, såsom George Lucas og James Cameron, hvis begejstring for det digitale ingen grænser kender – og så selvfølgelig Christopher Nolan i den anden grøft. Derimellem er der også folk som Robert Rodriguez, Lars von Trier, David Lynch, Martin Scorsese og Wachowski-søskende.
Der er ingen tvivl om, at Side by Side kun er for de indviede, der selv har leget med den kreative del af film. Alligevel er den også ganske pædagogisk, når den beskriver teknikken bag optagelser på film og digitalt. Desuden går den digitaliseringens historie grundigt igennem, imens den udspørger de involverede om deres oplevelse med det. Det er ikke bare et spørgsmål om, hvordan resultatet er, men også filosofier om, hvordan skuespillerne inspireres af den begrænsede og dyre optagetid, en filmrulle bruger – eller hvad CGI betyder for besætningens motivation.
Det er ikke en “film” som sådan – mere bare et forlænget DRK-program til en snæver målgruppe. Derfor er den svær at anmelde. Jeg fandt den ekstremt spændende, men vil ikke bebrejde dem, der vil kede sig ihjel, når de ser den. Derfor vælger jeg at give den en respektabel middelkarakter.