Solar Mamas er en stærk dokumentar der belyser kampen om kvindefrigørelse, opgør med traditionerne og noget så aktuelt som solenergi. Oplev et fantastisk portræt af en tredjeverdens kvindes møde med et mønsterbrud, efterfulgt af et opgør med beduinsamfundets kønsroller.
Kvinder med POWER
Beduinkvinden, Rafea, flytter grænser med sin rapkæftede og stærkt stålsatte engagement. Hun påtager sigt frygtløst hvad ingen Beduinkvinder har turdet før, og på trods af en kraftig modstand bundet i hendes slægts mandsdominerende traditioner, udfolder hun sig selvstændigt, og sætter gennem sin person og vilje stort spørgsmålstegn til mændenes magt i beduinsamfundet.
”Jeg hedder Rafea, jeg er 32 år og bor i et telt”. Dokumentaren indledes med denne ydmyge sætning samt billeder af en vindblæst ørkenlandsby. Rafea er blevet tilbudt muligheden for at uddanne sig til Jordans første ingeniør indenfor solenergi, og dermed bringe elektricitet til Jordans ørkenbyer. Rafea må i seks måneder forlade sin familie for at uddanne sig på Barefoot College i Indien, hvor uddannelsen som kan revolutionere beduinsamfundet tilbydes. Men ingen revolution er uden modstand.
Magtbalancen i et Beduinsamfund
Hun er mor til fire og hustru nummer to til et skvat af en mand og en vatpik hvis intelligens, empati og daglige gøremål er ikkeeksisterende. Det kommer som ingen overraskelse at hendes mand, Alian, er kilden til projektets konflikt. Rafea er tydeligvis Alian mentalt overlegen, og det er en magtbalance der roder med hans maskulinitet og behov for at være familiens overhoved. Rafea trues med at miste alt hvis hun ikke vender hjem. Men det er en forstærkede og oplyst Rafea Alian får tilbage. Hendes vision er klar og hun ser igennem Alians tomme trusler. Hun trodser ham både verbalt og aktivt, og rejser tilbage til Indien for at færdiggøre sin uddannelse. Hun understreger sin nyfundne selvstændighed ved at vende tilbage med næsepiercing, henna, malede øjne og et væsentlig mindre behov for at holde sløret på plads.
Barefoot College
Dokumentaren følger delvist livet på Barefoot College i Indien; et varmt og sympatisk sted, hvor tredjeverdens kvinder velkommer hinandens videbegærlige sind og forskellige kulturer. Det er et fristed for kvinderne hvor ingen mænd, udover underviserne, sætter dagsordenen (uddannelsen er nemlig ikke for mænd, da de flytter hjemmefra, når de har fået en uddannelse).
Æstetiske og narrative nuancer
Solar Mamas er en dokumentar med mange facetter. Den er original, intelligent og båret af en skøn humor som er så overraskende lig vestens sarkasme og tørhed, at man til tider glemmer hvor Rafea kommer fra; som da hun i eksplosiv protest foreslår at låne penge til sit projekt, hvor moderen må minde hende om, at det altså er en synd at låne penge, Rafea svarer kækt: ”Så tager jeg til Mekka en ekstra gang”.
Filmen er prydet med smukke billeder; fra et tørt ørkenlandskab i Jordan til Indiens farverige karry, natur og sarier. Solen går ikke kun igennem som narrativt tema, men også rent filmisk gemmer der sig mange solskinsstråler og fine refleksioner, hvis man lægger mærke til det.
Filmen handler om lys på flere niveauer; Solenergi, Oplysning og lysende personligheder. Det er en sand solstrålehistorie og undertegnede føler sig både underholdt, belært, rørt og mest af alt stærkt inspireret af Rafea. Instruktøren indkapsler med god grund budskabet i sin dokumentarfilm med dette citat “Well behaved women rarely makes history” (Citat af Larel Thatcher Ulrichs).
