Bill Murray er igen at finde i de danske biografer med filmen Hyde Park on Hudson, instrueret af Roger Michell som også står bag den velkendte komedie Notting Hill.

I Hyde Park on Hudson indtager Bill Murray rollen som USA’s vel nok største præsident siden Abraham Lincoln – Franklin D. Roosevelt. Filmen omhandler kærlighedsaffæren mellem FDR og hans grandkusine Daisy, spillet af Laura Linney, centreret omkring tiden op til og under de udslagsgivende dage for Storbrittaniens King George og Queen Elizabeths vigtige statsbesøg hos FDR i Hyde Park nord for New York.

Det første statsbesøg af en britisk regent, her King George (ja, ham fra King’s Speech), er mere end noget andet præget af et omfattende kulturchok, for begge parter. Men dette må ignoreres, da vigtigheden af opnåelsen af en forening mellem parterne er altafgørende.

Hyde Park on Hudson er én af en lang række biopics fra nyere tid med nævneværdige titler som Lincoln, Hitchcock og The Iron Lady om Margaret Thatcher samt en række kommende biopics om bl.a. Grace Kelly og prinsesse Diana.

Hyde Park on Hudson er dog en lidt utraditionel en af slagsen. Filmen skildrer kun få måneders begivenheder og den fokuserer tilsyneladende kun på få aspekter af FDR’s personlighed, som kunne være interessant for et bredere publikum. Bill Murray leverer en fuldt ud charmerende præstation i hovedrollen og tegner et ganske jovialt, men også interessant billede af en universelt beundret person, hvis mørkere sider og hemmelighed lurer under overfladen. Ligeledes understøtter Laura Linney, der ellers sjældent falder i denne anmelders smag, det charmerende univers gennem sin underspillede uskyld.

Overordnet set er Hyde Park on Hudson egentlig begivenhedsløs. Der er hverken det store drama eller bidder af action og selvom filmen betegnes som en komedie er der heller ikke gennemgribende eller upåagtet latterfremkaldende komik – der er snarere blot en velfornøjet klukken. Mere behøver filmen dog heller ikke at være. Stemningen er munter og man får lov til, med velbehag, at indleve sig i en ’glemt tid’.

Denne film giver nemlig tilskueren mulighed for, i vores krisetid, at identificere sig med de store personligheder under en krisetid i en verden, der efterhånden er meget fjern fra vores, og hvordan de, som helt almindelige mennesker i bund og grund, red stormen af. Filmen byder ikke på komplet historisk nøjagtighed men budskabet når igennem.

Hyde Park on Hudson scorer point for helt igennem at være en hjertevarm film, hvor man i sandhed går ud af biografen med en god følelse – hvis man altså tillader det. Filmen er nemlig sandsynligvis ikke én, der er tiltænkt det yngre publikum, men er man i humør til at indhylle sig i et tidsbillede langt fra vores egen og en hjertevarm skildring af store personligheder i en af verdens største krisetider, så er den bestemt værd at se.