Jobs er historien om en mand, der ikke ville acceptere det middelmådige. Trods lyspunkter er filmen i sine svage øjeblikke dog lige netop dét.

Jobs er en fortælling om den efterhånden verdensberømte grundlægger af Apple, Steve Jobs. I klassisk bio-pic-stil følger vi ham fra bumset computernørd i forældrenes garage gennem den store succes med firmaet i Silicon Valley og det efterfølgende fald fra tinderne. Vi møder en stædig og visionær mand, men også en mand, der er vanskelig, udspekuleret og kompromisløs.

Ashton Kutcher er et overraskende og temmelig modigt valg til rollen som Jobs. Vi kender bedst Kutcher fra mere eller mindre vellykkede teenagekomedier og –serier, men den mere seriøse side, han viser i filmen, klæder ham ganske godt. Jeg må indrømme, at jeg var skeptisk, men min skepsis blev gjort til skamme, for Kutcher leverer en overbevisende skildring af computergeniet og forretningsmanden.
Jeg savner dog et mere nuanceret portræt af manden bag Apples succes, for selvom vi får et glimt af, hvem Jobs var bag kulisserne, ville det have klædt filmen, at instruktør Joshua Michael Stern havde gjort et større nummer ud af at skildre Jobs som privatperson, så jeg havde forstået, hvad det egentlig var, der drev ham. Det havde tilføjet flere facetter til et portræt, der hurtigt bliver lidt ensidigt og fladt i konturerne.

Det er tydeligt, at man forsøger at gøre den største forretningssucces i nyere amerikansk historie til en fortælling om en enkelt mands genialitet. Jobs bliver et helteepos, men den myte, man forsøger at fremmane, bliver et postulat om en mytisk mand. Man vil gøre manden til et ikon, og selvom Jobs tydeligvis var et dybt begavet menneske, er forsøget på at fremstille ham som vor tids største geni simpelthen for meget af det gode.

Hvis du var begejstret for The Social Network, vil du givetvis også kunne lide Jobs. Håndværket er fermt, og der er fine stunder, hvor fremstillingen af venskabet mellem Jobs og medstifteren ’Woz’ (Josh Gad) er rørende. Filmen fungerer bedst, når der bliver kradset lidt i lakken, desværre har man forsøgt at sprøjtemale hele forestillingen i en grad, så helhedsindtrykket netop ender med at være en lakeret besyngning af geniet Jobs.