En ny uge truer, og CPHPIX har overlevet sin første weekend. Umiddelbart tror jeg, det går meget godt for den nyfødte festival, jeg har i hvert fald oplevet både udsolgte forestillinger og trængsel i foyererne. Lørdag aften kl.21.45 var Carl i Cinemateket fyldt til randen, til et af festivalens mærkeligste konceptfilm: “Pussy Soup” af japanske Minuro Kawasaki. Kawasaki var velrepræsenteret på Natfilm for et par år siden, hvor en del af hans bagkatalog blev vist. Det der gør hans film specielle, er at der gerne er en eller flere personer, der bevæger sig udenfor det normale, i “Pussy Soup” er hovedpersonen en killing, altså i bamseudgave. Denne killing, kaldet Master, gør opgrør mod sin nuttede far, der er stjernen i kattemadsreklamer, og som med hård pote presser sin søn ind i samme branche. Master vil noget andet med sit liv, og han ender som suppekok. “Pussy Soup” er en herlig film, man ikke på nogen måde må tage seriøst. Det er skægt og mærkeligt, lige som det skal være, og salen eksploderede da den utrolig nuttede far, med kæmpestore øjne og en lille sløjfe i øret, slog sin knap så nuttede søn, fordi han ikke kunne udføre sin træning godt nok. Hvis man synes det lyder for mærkeligt til at man kan lade det ligge, så viser Cinemateket filmen igen på lørdag kl.19.15.

Weekenden har budt på andet end kattefilm, selvom der var nogle film med kløerne fremme. “Rachel Getting Married”, om Kym der kommer hjem fra rehab, og skal tage stilling til hele familien, der er samlet for at fejre søsterens bryllup. Det bliver selvsagt ikke let, for der er skeletter i skabet, og konfrontationer der skal tages. “Rachel Getting Married” er dog ikke uden optimisme og kærlighed, og dens ægthed kryber under huden. Det er i øvrigt filmen som Anne Hathaway blev Oscarnomineret for, og hun gør virkelig et godt stykke arbejde som Kym.

Det var ikke weekendens eneste amerikanske film, for filmen “Choke” fandt også vej til mit fyldte program. Filmen er med Sam Rockwell (Confessions of a Dangerous Mind), som sexaddict med moderbindinger. En indviklet, syret og ikke mindst sjov film, der klart kan anbefales.

Det er også blevet til en tur i den ungarske fortid, med noget der mest af alt minder om et böhmisk rædselseventyr, nemlig Julie Delpys “The Countess”, hvor flotte kostumer og slotte blandes med blodtørstig higen efter ungdom. Måske en anelse for overdrevet i sin blodrus, men ellers interessant, hvis altså man kan overleve de, efter min ledsagers mening, kluntede replikker og en mængde mystiske accenter.

Ja, man kommer vidt omkring på sådan en filmfestival, et smut til en japansk fremtid med kloner og en argentinsk snydekunstner blev der også tid til. Mon ikke der kommer en hel mængde interessante bekendtskaber til i løbet af den næste uge…