Med et nuanceret billede af piratproblematikken i Somalia fortæller Captain Phillips ikke bare en spændende historie om et kapret skib, men også om en del af verden blottet for ressourcer og mulige leveveje.

Den garvede kaptajn Richard Phillips (Tom Hanks), er fløjet fra sit hjem i Vermont til Afrika, hvor han skal sejle det amerikanske containerskib ”Maersk Alabama” gennem det frygtede somaliske pirathav. Efter få dage på havet bliver skibet på dramatisk vis kapret, og herfra sætter Phillips alle sine kræfter ind for at redde sin besætning, også selvom det betyder at han må stille sig selv i skudlinen. Instruktør Paul Greengrass har udtalt, at der ikke er nogen helte i Captain Phillips, kun almindelige mennesker i ualmindelige situationer, men det er dog svært ikke at placere Phillips, som den store helt i den første halvdel af filmen (hvilket hverken er originalt eller nytænkende).

Greengrass’ rødder i dokumentarfilm viser sig tydeligt gennem filmen, da han fravælger den jævne og overfladiske historie om en god kaptajn der besejrede nogle onde pirater. I stedet vælger han en dybere fortælling om et fiskersamfund der, grundet industriel overfiskeri fra den vestlige verden, bliver presset ud i en tilværelse som pirater. Der hersker aldrig tvivl om hvem vi sympatiserer med, men piratlederen Muse (Barkhad Abdi) fremstår ikke udelukkende som en tyran, men også som et offer for større globale ændringer. Folk, der forventer en film i stil med Greengrass’ Bournefilm (Supremacy og Ultimatum), vil blive skuffede, også selvom den amerikanske flåde og Navy SEALs bliver indblandet til sidst. Dette er først og fremmest en historie om den vestlige verden og u-lande.

Filmen centrerer sig omkring Philips og Muse, som hver især bliver repræsentant for deres respektive virkeligheder. Abdi er overbevisende som lederen Muse, og får igennem sit skuespil vist det barske og ubarmhjertige miljø han kommer fra, samtidig med at han også har et naivt, næsten barnligt, håb om at vejen ud af elendigheden er én løsesum væk. På trods af, at Hanks virker en tand for snarrådig og indtager helterollen under kapringen af skibet, får han opbygget en troværdig karakter der, især i den sidste halvdel af filmen, gradvist begynder at krakelere. Især i de sidste 15 minutter ligner Phillips for alvor en, der er ude hvor han ikke kan bunde, hvilket bestemt virker til filmens fordel.

Captain Phillips formår at belyse et emne fra flere vinkler på én gang uden for alvor at vælge side eller blive belærende. Desværre står den første halvdel lidt i skyggen af den anden del af filmen , der både er mørkere og mere psykologisk intens og herved opstår der et lidt uharmonisk forhold mellem de to. Phillips’ helterolle mindskes gradvist i løbet af de 134 minutter som filmen varer, men der opstår stadig en form for glorificering af kaptajnen, og man efterlades med en lidt flad fornemmelse. Både Hanks og Abdis præstationer er dog gode, og især Hanks får sluttet stærkt af, i en seværdig og intens film.