Så er en af Europas største dokumentarfilmfestivaler skudt i gang, nemlig CPH:DOX. Det er personligt første gang jeg deltager i DOX, og efter dag nummer et, er jeg overrasket over hvordan det er muligt. Festivalen byder ikke kun på filmvisninger, men også på en række seminarer såvel som spændende og kulørte events og koncerter. Denne blog vil primært beskæftige sig med de aktuelle film på DOX 2013, men selvfølgelig også komme rundt om enkelte seminarer og events.

DOX har hvert år en række temaer, hvoraf et i år bærer titlen: Kina – Mellem Kontrol og Kaos. Torsdag klokken 12, mødte jeg op på Teater Grob, der ligger i starten af Nørrebrogade, for at starte min deltagelse i årets festival med filmen ’Till Madness Do Us Part af den kinesiske instruktør Wang Bing. På vej ind i salen fik man uddelt en lille goodie bag, med forskellige kinesiske snacks og pynt. Fremmødet til filmen var beskedent, nok dels på grund af filmens længde på små fire timer, men formodentlig også grundet det tunge emne som filmen omhandler. Og benhård det var den. Wang Bings film skildrer, nådesløst observerende, livet på et kinesisk sindssygehospital. Rent fysisk, var det også udfordrende at holde de fire timer, da man i Teater Grob sidder på klapstole, som ikke overraskende, er knap så behagelige som bløde biografstole. Det var da heller ikke alle der havde mod på at blive hele filmen igennem, og efter tre timer begyndte nogle få at falde fra. Men jeg vil vove at påstå at tålmodigheden blev belønnet, da filmen rundede af med en tankevækkende scene, hvor én af slutreplikkerne, ytret af én indsat til en anden, er: ”Min mor døde for lang tid siden”. En fin måde at slutte en dokumentar af, der skildrer en absurd verden, hvor medmenneskeligheden er svær at finde, og hvor kontakten til omverdenen har været mistet længe.

Efter en krævende oplevelse, blev de overlevende budt på forårsruller i Teater Grobs café.

Omgivelserne var noget anderledes til dagens film nummer to, der blev vist klokken 17 i Grands sal 3. Her var der for det første en del flere mennesker, end til første visning, men salen er også klart mere højtidelig og velpoleret. Den dokumentar, der skulle vises var The Unknown Known, som er instrueret af ingen anden end Errol Morris. Dokumentarfilm er sådan set ikke noget af det jeg har set mest af, men de nu tre film jeg har set af Errol Morris, hvor de to foregående var The Thin Blue Line og The Fog of War, har efterladt et kolossalt indtryk. The Unknown Known hører ligesom ’Till Madness Do Us Part, under den sektion af DOX, der hedder Politik. I filmen interviewer Errol Morris den foregående Secretary of Defense, under både præsident Gerald Ford og George W. Bush, Donald Rumsfeld. Filmen er et mesterligt fortalt og nuanceret indblik i toppolitikerens karriere og politiske overvejelser. Og selve filmens titel er et tilbagevendende tema, der også er med til at afrunde filmen, på en yderst interessant måde. Som det er kutymen i en Errol Morris dokumentar, er underlægningsmusikken også bemærkelsesværdig. Denne gang er det ikke komponisten Philip Glass, som Morris har arbejdet med flere gange før, der har udfærdiget musikken, men den mindst ligeså renommerede Danny Elfman.

Første dag på DOX kan godt siges at have været med fuldt program. Klokken 21.30 blev det nemlig tid til dagens film nummer tre, der vistes i Cinematekets Bio Asta. Det var dokumentaren Jodorowsky’s Dune af Frank Pavich der blev vist for en fuld sal. Det hænger også meget fint sammen med den sektion af DOX, som dokumentaren tilhører nemlig Hits. Det er en sektion dedikeret til mere populære dokumentarfilm, og til tider også mere mainstream. I forhold til de to første film, var der heller ingen tvivl om at Jodorowsky’s Dune på ingen måde kunne konkurrere når det kom til substans. Men det var heller ikke det den skulle, og det var alt i alt en veludført og underholdende historie om surrealisten Alejandro Jodorowskys forsøg på at lave en film baseret på science-fiction klassikeren Dune. Selvom projektet mislykkedes, viser filmen hvordan Jodorowsky formåede at samle et helt enestående hold af kunstnere, der senere ville bruge inspirationen fra Dune-projektet på andre film som f. eks. Alien af Ridley Scott for at nævne én ud af mange. Efterfølgende var der en Q & A med instruktøren, der blandt andet fortalte lidt om hvordan han kom i kontakt med Jodorowsky, og hvor inspirerende det havde været at bruge så lang tid i hans selskab.

Efter første dag på CPH:DOX efterlades man med indtrykket af en festival spækket med muligheder for fordybelse og for fin underholdning.

Festivalen kører i år for 11. gang, og strækker sig mellem den 7. og den 17. november. Nosferatu dækker festivalen alle dage.