Den 1. april 2011 var jeg til Justin Bieber-koncert i Herning. Det var en fantastisk oplevelse. Sammen med 25 piger ventede jeg, efter koncerten, på at få et glimt af verdensstjernen. Da Bieber vinkede til os, lige inden han steg ind i bussen, der om natten skulle køre ham til Berlin, gik alting i stå – mit idol havde set mig. Jeg har stadig den 23 sekunder korte video på min iPhone 3.
Men tidligere i år, da Bieber blev fotograferet med en joint, og navnlig efter han spyttede på sine fans, stoppede jeg med at følge ham på de sociale medier. Han var ikke den samme som i Herning, tænkte jeg, og skrinlagde min idoldyrkelse.

Koncertfilmen/dokumentaren introducerer kort Biebers vej til berømmelse, hvis nogen i publikum ikke skulle have set den første dokumentar ”Justin Bieber: Never Say Never” (2011), for derefter at skabe et billede af Biebers tilværelse som 19-årig verdensstjerne. I filmen klippes der mellem en koncert i Miami fra Believe-tournéen, livet under tournéen, og et interview i Biebers private hjem. Holdet bag kommenterer desuden på personen Justin Bieber, fankulturen og på medierne.

Filmen begynder med en papirblog, blyant og viskelæder: Justin der skriver sangtekster. Af musik er Bieber kommet, og med musik vil han fortsætte, budskabet er ikke til at tage fejl af. Bieber skildres som en følsom ung mand, der både har oplevet stor kærlighed, hjertesorg og at miste besindelsen i forhold til paparazzierne. Han er en ganske almindelig 19-årig, der godt ved, at hans overskæg ikke er overbevisende nok, men som alligevel beholder det, og som godt kan lide at gå med sine bukser lidt for langt nede: ”Don’t let the pants wear you. Wear the pants”.

Tempoet holdes oppe af koncertoptagelserne, hvor fanskarens jubel understreger dens dedikation til verdensstjernen, og hvor dele af biografpublikummet selvfølgelig har mulighed for at genkende sig selv. De efterfølgende privatoptagelser fungerer derfor efter hensigten, idet de giver det eksklusive kig bag kulisserne, verdenspressen normalt ikke kan levere.

Filmen er (selvfølgelig) seværdig for fans og for alle, der gerne vil overbevises om Justin Biebers oprigtighed og godhed, og som gerne vil se den flotte fremstilling af ham som en almindelig teenager. For filmen lykkes virkelig i at fremstille popstjernen som ung, følsom og helt igennem loveable. Filmen begynder og slutter med den velkendte fortælling om, at man skal tro på, at man kan blive, hvad man vil, og at man aldrig skal lade sig stoppe af andre. Deraf filmens titel og gode budskab.

Efter jeg havde set ”Justin Bieber’s Believe”, fandt jeg min iPhone 3 frem, ladede den op og så mit 23 sekunder korte klip. Og, nårh jo, nu følger jeg ham igen på de sociale medier. Jeg er overbevist.

#RefoundBelieber