Der er skruet helt op for det tossede og absurde, når Will Ferrell og co. forsøger at løfte den tunge arv fra ‘Anchorman’.
Hvis du ikke har hørt, at der udkommer en ny ‘Anchorman’ film, har du højst sandsynligt levet uden TV, computer eller smartphone i et stykke tid. De sidste par måneder er nærmest samtlige medier blevet tæppebombet med reklamespots af forskellig slags, og de 4 hovedrolleindehavere har turneret verden rundt for at gøre opmærksom på den længe ventede toer. Disse tiltag, kombineret med det store antal kulttilhængere fra den foregående film, gør forventningerne til ‘Anchorman: Fortsat Flimmer på Skærmen’ meget høje.
Starter hvor vi slap
Filmen ligger sig direkte i forlængelse af sin forgænger og starter med, at vi møder Ron Burgundy (Will Ferrell) og hans kone Veronica (Christina Applegate), der begge er nyhedsværter på en stor tv-station. Alt går som smurt, og det eneste der mangler for makkerparret er, at de bliver forfremmet til ledere af nyhedsstationen. Forfremmelsen kommer da også – bare ikke for Ron da han bliver fyret pga. sin enormt store inkompetence. Knækket og forsmået flytter Ron tilbage til San Diego, hvor han drikker sig igennem et job som announcer i Sea World, imens han verbalt forulemper dyrene. Han får dog chancen for at kæmpe sig mod toppen igen, da han bliver ansat af GNN (Global New Network), som er en 24-timers nyhedskanal. Ron må nu samle sit trofaste News Team og begive sig mod New York for at indtage sin retmæssige plads som kongen af nyheder.
Skørt og mere skørt
Der bliver ikke brugt meget tid på introduktion af karakterer og plot, og det er der en god grund til: det er ligegyldigt. Hvis du leder efter en film med et sammenhængende handlingsforløb og dybe karakterer, skal du gå i en lang bue uden om denne. Her er det 4 forvoksede drenge der gør hvad de gør bedst: opfører sig som tosser. Will Ferrell har udtalt, at han og instruktøren Adam McKay ville slette hver eneste scene, der virkede bare nogenlunde normal, og den målsætning er bestemt opnået. ‘Anchorman: Fortsat Flimmer på Skærmen’ tager et allerede åndssvagt univers, og gør det endnu mere absurd. Som altid er kvartetten underholdende i sådan et miljø, men det bliver dog bestemt også for meget nogle steder. Det ekstreme og grænseoverskridende kommer til at overskygge det rent komiske, hvilket bliver et gennemgående tema. Dermed ikke sagt at filmen ikke er sjov, men tempoet bliver skruet for meget i vejret i et forsøg på at kunne nå at opstille så mange obskure situationer som muligt. Resultatet er en film der bliver for fragmenteret og får et præg af ”sketchshow”, hvilket dens forgænger undgik. Naturligvis skal de komiske grænser presses, men det lader til at Ferrell og McKay, i deres forsøg på at leve op til deres tidligere værk, skyder over målet.
Ferrell er stadig Ferrell
Én ting som derimod rammer plet er skuespillet, hvor Will Ferrell igen igen står som den store stjerne. Improv-kongen skuffer på ingen måde, og det er da også ham, der leverer langt de fleste gode grin. Især Ferrells samspil med sin sorte kvindelige chef Linda Jackson (Meagan Good) fungerer rigtig godt, og scener som den hvor han er på besøg hos hendes forældre er grunden til, at man går i biografen og ser denne film. Af de andre karakterer bliver der fokuseret for meget på Brick (Steve Carell). Det har ikke nødvendigvis noget med Carells præstation at gøre, men Brick er en forholdsvis karakter med begrænsninger, som skal bruges mere sparsomt, hvorimod Champ (David Koechner) og Brian (Paul Rudd) godt kunne opprioriteres.
Alt i alt er det stadig en ganske underholdende film, og hvis man gerne vil se nye versioner af de klassiske scener fra etteren, er der også rig mulighed for det (selvom de ikke alle er lige vellykkede). Som tilhænger af den første ‘Anchorman’ film, må jeg indrømme at jeg blev noget skuffet, men det hænger også sammen med de store forventninger en sådan succes afføder, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet skulle have været en toer. Men nu er den her, og selvom den altid vil stå i skyggen af den første, bidrager den stadig med grin i biografen.
Stay Classy!
