Fra morgenstunden delte vi os op; Anders tog ind og så ’Nymphomaniac Vol. 1’ (den lange udgave), mens Mia tog til Hotel de Rome for at dække Shooting Star-ceremonien. Anders havde ikke set den version, der præmierede i København tilbage i december, men var begejstret for det han så udspille sig på lærredet i dag, hvor han blandt andet lærte at fluefiskeri og nymfomani har en del fællesnævnere – i hvert fald når disse to ting splejses sammen af en Trier i topform. Vi vil ikke dykke mere ned i filmen her, men de nysgerrige kan følge linket og læse Louis Gauger anmeldelse af den forkortede udgave her: http://www.nosferadio.dk/nymphomaniac/

Den danske provo-auteur legede efterfølgende kispus med den samlede verdenspresse, da han til pressekonferencen artigt stillede op til fotografering, men udeblev fra selve spørgsmålsrunden, hvor han efterlod sit, med navneskilt, tildelte sæde tomt.

For første gang på Berlinalen var det en veludhvilet Mia, der kl. 12 slentrede ned ad Friedrichstraße med åben jakke og solens milde varme i ansigtet. Søndagens forårsstemning var ikke til at tage fejl af. Med det røde pressekort om halsen spankulerede hun direkte forbi massen af mennesker, der var mødt op på pladsen foran det luksuriøse Hotel de Rome for at få et glimt af Europas nye og hotteste skuespillerskud på stjernehimlen. Eventet var det, siden ’96, tilbagevendende Shooting Stars, der, med Christian Juhl Lemche som jurypræsident, har til formål at skabe opmærksomhed omkring ti udvalgte skuespillertalenter og give dem muligheden for at møde nogle af verdens største instruktører og agenter.

Stjerneskud

Danmark er i år repræsenteret af Danica Curcic, der i 2014 er aktuel i hele fire spillefilm: ’Stille hjerte’, ’The Absent One’, ’Malta – All Inclusive’ og ’Lev Stærkt’, hvor hun i sidstnævnte spiller side om side med den norske Shooting Star, Jakob Oftebro, og tidligere danske Shooting Star, Cyron Melville. I kender højst sandsynligt Danica fra den mindre rolle som gymnasielærerinden Beate Frelle i ’Broen II’, men et kort glan tilbage på tidligere danske Shooting Stars, der indbefatter både Thure Lindhardt, Mikkel Bo Følsgaard og Pilou Asbæk, giver løfter om en strålende karriere med færre biroller end hovedroller.

Der var ingen stjernenykker at mærke hos hverken Danica eller Jakob Oftebro, da Mia, efter photocall og en meget uformel pressekonference, satte sig ned til et round table-interview med de to stjerner. Næsten hele den danske presse havde prioriteret visningen af ’Nymphomaniac Vol. 1’, og Nosferatu fik derfor et hyggeligt og intimt interview med de to skuespillere. Ydermere bød det fremragende arrangement på en overdådig buffet, en Clooney inspireret Nespresso afdeling og ikke mindst endnu en hed øjenkontakts-oplevelse – denne gang med Pierce Brosnan, der tilfældigvis passerede Mia i foyeren.

Midt på dagen tog vi ind og så den argentinske ’History of Fear’, som var meget artsy og temmelig svær at finde rundt i. Filmen følger en række mennesker i et gated community uden for en stor by, og man fornemmer, at der er sket et eller andet ubehageligt, som gør, at de konstant befinder sig på kanten af angst og paranoia. Dyster musik og uforholdsmæssigt høje reallyde af støvsugere og græsslåmaskiner samt perioder med absolut stilhed giver filmen et grotesk udtryk, og vi mærkede begge en snigende melankoli efterhånden som minutterne gik.

Blind

’’Disasters can turn out to be gifts and gifts can turn out to be disasters’’, sagde Christian Bale for et par dage siden på pressekonferencen for ’American Hustle’. Og hvor havde han ret. Om aftenen satte vi os godt til rette i en af CinemaxX’s sale for at se ’The Two Faces of January’ en thriller med navne som Viggo Mortensen og Kirsten Dunst på plakaten. Vi syntes godt nok, det var lidt underligt at filmen åbnede med en norsk voiceover, men det gik først op for os, at vi var gået forkert, da filmtitlen ’Blind’ tonede frem på lærredet. Panik blev dog hurtigt afløst af eufori, for katastrofen (det er måske et lidt overdrevet ord at bruge om at tage fejl af to biografsale, men det skal jo for fanden passe sammen med Bales citat) var slet ikke så stor som først antaget; ’Blind’ er ganske enkelt den bedste film vi har set so far.

Filmen er norsk og er skrevet og instrueret af Eskil Voigt, der også var med til at skrive Joachim Triers fantastiske ’Reprise’ og ’Oslo, 31 august’. Den handler om en ung norsk kvinde, der er blevet blind og derfor har buret sig inde i sin lejlighed. Samtidig følger man den ensomme onanist Einar og den ligeså ensomme og nyligt fraskilte Elin. Drøm og virkelighed flyder sammen i denne enestående og visuelt bjergtagende film, der dyster i Panorama-sektionen.

Af Anders og Mia