For knap to måneder siden havde Dreamworks’ seneste animationsfilm Monsters vs. Aliens premiere i bl.a. en 3-D version i de danske biografer. Dette var både en tester og starten på en relancering af 3-D filmene, som så sin spæde begyndelse allerede tilbage i 1950’erne, men som først nu er begyndt at nærme sig en standard der kan tilfredsstille et publikum som er blevet forvænt med nogle store teknologiske fremskridt på computer anmimations- og special effects fronten de seneste år.

I denne weekend, og kun i denne weekend, er det muligt at se familiefilmen Rejsen til Jordens indre i biografen. Filmen, som er inspireret af Jules Vernes klassiker af samme navn, kommer ikke i danske biografer og weekendens visninger er helliget 3-D versionen. Så hvis man har gemt sine 3-D briller fra sidst, kan man jo tage dem i lommen, tage et barn eller en familie under armen og gå ind og se historien om den 13-årige Sean, som ufrivilligt bliver sendt på ferie hos sin onkel, som er videnskabsmand. Onklen spilles af Brendan Fraser, som efterhånden altid er at finde i film der omhandler mytiske universer og utrolige eventyr, og det er da heller ikke en undtagelse i denne film, hvor han slæber sin faderløse nevø med på spontant feltarbejde på Island for at finde en portal til jordens indre. Her møder de datteren af en anden afdød videnskabsmand, som havde en del til fælles med Seans forsvundne far og de tre sætter nu af sted på en lille ekspedition, som hurtig forvandler sig til dels en kamp for overlevelse og dels et eventyr af de helt store, da de tilfældigt støder på en verden i Verden. Filmen byder på masser af action for hele familien, med vilde togture i en nedlagt og forfalden mine, mærkelige forhistoriske dyr, en vild sejltur på tømmerflåde, magnetiske fritsvævende sten og såmænd også lidt romantik. Den tredimensionelle faktor udmønter sig mest i form af mere dybde i billedet og den klassiske effekt af at få ting lige i synet, mens man uforvarende sidder i sit sæde. Det giver nogle gange en chokeffekt og andre gang er det bare lidt morsomt eller fascinerende. Desværre er effekten af 3-D ikke helt konstant, der er til tider problemer med dybdeskarpheden og ind imellem er proportionerne mellem mennesker og omgivelser, well, ude af proportion. Vi er altså stadig i 3-D filmens tidlige år, og det kan man jo vælge at synes at er charmerende.

Det er special effect mesteren Eric Brevig som har instrueret filmen. Han har arbejdet på film som Men in Black, Pearl Harbour og The Island, men udover nogle afsnit af Xena: Warrior Princess i 1995 har han ikke tidligere stået alene med instruktørkasketten. Det klarer han nu udmærket og man fornemmer tydeligt en barnlig glæde ved eventyret, det storslåede, det drengede. Filmen er gedigen underholdning og fejrer troen på at det umulige kan være muligt – sådan som verden forhåbentlig ser ud gennem de fleste 13-åriges øjne.

Filmen blev vist uden undertekster til presseforestillingen, og om det også gælder for visningerne her i weekenden står hen i det uvisse. Det kan give nogle forståelsesproblemer, selv for engelskkyndige, som kan have svært ved at høre al dialogen.