‘En flænge i himlen’ er en ”kræftfuld” kærlighedshistorie, der berører tunge emner som sygdom, kærlighed, liv og død med sådan en varme, humor og livsglæde, at den på intet tidspunkt bliver kvalmende sentimental. Den efterlader dig med et smil på læben og tårer i øjenkrogen.

Den 16-årige Hazel Grace (Shailene Woodley) lever langt fra et normalt teenage-liv med drenge, fester og skole. Efter hun som 13-årig blev diagnosticeret med skjoldbruskkirtelkræft har hun levet et liv ind og ud af hospitalssengen, og som resultat af sygdommen er hun bundet til en iltflaske, som hun trækker rundt efter sig. Sygdommen har gjort, at Hazel har isoleret sig fra andre unge og i stedet bruger tiden med yndlingsbogen ”En frygtelig lidelse”. Hun tvinges derfor af sine forældre til at begynde i en støttegruppe for unge kræftramte, så hun kan få nogle venner. Her møder hun den kække Augustus Walters (Ansel Elgort), der med sit livsmod og intelligens vækker Hazel. Forelskelsen er dog ikke uden bump, for hvordan håndterer man kærlighed, når døden konstant puster en i nakken? Og tør man knytte sig til andre, når man frygter at såre dem?

Hazel: “Jeg er en granat. En dag sprænger jeg i luften og udsletter alt omkring mig, og jeg vil gøre alt for at minimere skaderne, når det sker.”

Bånd bindes og kærligheden kan ikke undertrykkes, så sammen drager de to anført af Hazels mor Frannie (Laura Dern) til Amsterdam for at møde forfatteren bag ‘En frygtelig lidelse’, Peter Van Houten, spillet af Willem Dafoe. Men det, der på klassisk vis skulle have været en kærlighedstur, tager en uventet drejning.

‘En flænge i himlen’ er filmatiseringen af John Greens bestseller ‘The fault in our stars’ og en af de bedste adaptioner, jeg længe har set. Instruktøren Josh Boone (der i 2013 debuterede med ‘Stuck in Love’) formår på fineste vis at skildre de to teenageres kærlighedshistorie uden at glemme de to hovedkarakterers underliggende frustrationer over livet og døden, som man ellers kunne frygte, genren taget i betragtning. Eksempelvis da Hazel og Augustus på bedste romcom-vis mødes i døren til støttegruppens lokaler, hvor de bogstaveligt bumper ind i hinanden. Men i stedet for at blive en kliche, gøres det med et glimt i øjet og mødet bliver dermed en bittersød kommentar til genrens stereotype handlingsforløb.

Dette er mere end blot endnu en Hollywoodsk teen-romance. Dette skyldes ikke mindst blændende præstationer af Woodley og Elgort. Kemien mellem de to er uigennemtrængelig og det mærkes tydeligt, at de to tidligere har spillet over for hinanden. Især skal Woodley fremhæves for evnen til at levere de til tider lidt for lommefilosofiske replikker med sådan et glimt i øjet, at de på ingen måde fremstår oversentimentale eller komiske. Og mon ikke den rapkæftede, men følsomme Augustus får smeltet et ungpigehjerte eller to?

‘En flænge i himlen’ er en tårebasker, men livsmodet, kærligheden og stikpillerne til de klassiske romcoms gør filmen til meget mere end det. Det er en følelsesmæssig rutsjetur, hvor man med et smil tørrer tårer af kinden.

Er du til ‘The perks of being a wallflower’, ‘It’s kind of a funny story‘ og ‘The squid and the whale’, er ‘En flænge i himlen’ helt klart et must-see.