Det nyeste skud på stammen af gamle kulttegnefilm, der har fundet vej til det store 3D-lærred byder ikke på nogen form for nyt take på actiongenren, men formår dog at brillere med sine overvældende effekter.
Som en af de mange født mellem slutfirserne og start halvfemserne, har jeg også siddet trofast klar med dynen hver morgen for at følge Leonardo, Raphael, Michelangelo og Donatellos liv under New Yorks gader, og mange vil sikkert kunne huske endnu længere tilbage til dengang dette liv udspillede sig i tegneserien af Mirage Studios. Denne gang fanger vi vores turtles i et stort opgør med Fodklanen under ledelse af Shredder, som hærger hele New York med brutal kriminalitet, hvilket senere viser sig at være en langt større kamp med en forhistorie, der (selvfølgelig) også involverer alles teenage crush; April O’Neil (Megan Fox).
Når vi nu er ved den rå April O’Neil, må jeg indrømme, at det at caste Megan Fox har været noget af en fejltagelse. Selvom man har forsøgt at skele lidt til den originale karakter ved altid at have hende iført en gul læderjakke, så savner man altså den rødhårede (og særdeles barmfagre) April iført sin gule kedeldragt, for hun kan altså bare noget som den åleglatte vampyrlignende Fox ikke kan. Dog må karrierevalget for April som journalist roses, også selvom det ikke kan kategoriseres som originalt. Hun har igennem de forskellige medier både været computertekniker, antikforhandler og så journalist, her er det vidst meget godt, at man har valgt den mest ophidsende profession. Dog kunne det være rart, hvis der snart kunne laves en actionfilm uden konstante hentydninger til, at der er en kvinde med, også selvom Vernon Fenwicks (Will Arnett) evne til at navigere gennem et snelandskab i en lastbil med 200 km/t, mens han stadig lige har tid til at tjekke Aprils røv ud er meget imponerende!
Selve manuskriptet er holdt i forholdsvis samme ånd som de første serier af Mirage Comics, og det skal helt klart anerkendes, at man ikke har ladet sig forfalde til en stor baggrundskærlighedshistorie af Spiderman-karakter. Selve indledningen i filmen må også ses som en fin sammenknytning af fortid og fremtid for skildpadderne, i det man har valgt en animeret sekvens. Dog må jeg indrømme, at da det senere viste sig at de kække turtles i 2014 mere ligner de spornoseksuelle mænd man kan observere på en julidag på Islands Brygge, blev jeg noget overrasket. Igen må jeg også fremhæve, at effekterne bærer denne film og hæver den op på et niveau, så selv folk der ikke er til action vil være blæst bagover af de vilde kamp- og jagtscener.
Semi-underholdene action, men Fox måtte godt sidde over til en eventuel to’er.