Ideologisk goodwill og biodynamisk landbrug i blandes med æstetiske slowmotion-optagelser. Phie Ambo forsøger med dokumentarfilmen ‘Så meget godt i vente’, at finde formlen for symbiose imellem den gode sag og de flotte billeder.
Satsede tilværelsen for det ideologiske landbrug
I flere år har dokumentarfilminstruktør Phie Ambo (’Family’, ’Gambler’, ’Mechanical Love’ og ’Free the mind’) indfanget dagligdagen på Thorshøjgaard med sit kamera. Udadtil syner Thorshøjgaard ikke af meget. Gården ligner ikke de konventionelle topmoderne, automatiserede landbrug som de er flest. Det er ikke de materielle værdier, der tæller, men de ideologiske. Thorshøjgaard hænger lidt i laser, malingen skaller af og tagkonstruktionen er medtaget som følge af stormskader. Alligevel opfatter landmand Niels Stockholm sit landbrug som forud for sin tid. For som han siger: ”Biodynamisk jordbrug hører ikke fortiden til, men fremtiden.”
Med sin kone Rita valgte Niels, som er tidligere ingeniør og forsker ved DTU, i 1975 at satse hele tilværelsen på at starte deres biodynamiske landbrug. Der benyttes derfor hverken kunstgødning, sprøjtegifte eller anden kemi på gården, hvor ideologien er respekt for naturen og målsætningen er bæredygtighed. Niels har altså i 40 år kæmpet for at anvende og bevare jordens ressourcer. Jordens befolkningstal stiger støt og dermed også mængden af afgrøder, der skal produceres for at brødføde denne befolkning. For Niels kan det konventionelle landbrug, som vi kender det i dag, ikke blive ved med at forsætte. Han synes at sidde med nøglen til fremtiden, og mener at hans vej er den rette. Men hvornår vil dette gå op for omverdenen?
Æstetik uden adrenalinsus
I en vekslen mellem interviews og sceniske billeder fra gården og naturen omkring den, giver Phie Ambo os et indblik i den biodynamiske dagligdag. Vi er med til kalvefødsler og under Ritas osteproduktion og den lokale Rudolf Steiner Skoles besøg. Momentvis bliver man som seer hensat til Tarkovskij-lignende æstetik med naturen som omdrejningspunkt. Regndråber der falder i ultraslow, insekter der summer over blomsterne på marken osv. Jo, det er flot og naturen strutter af sundhed. Men efterhånden som handlingen udspiller sig, bliver det lige så meget et portræt af ideologien, og manden der udfører den. Niels fortæller om stråler fra Mars og om harmonien med regnormene, som er lige så vigtige som dyrene over jorden. Der er vægt bag ordene, og Niels argumenterer godt for sin sag. Det er næsten en dansk miniversion af Noahs Ark. Men ikke alle deler hans syn på landbrug.
Dokumentarfilmens store problem er ofte, at dens udgangspunkt er virkeligheden. Virkeligheden er bare ikke altid fyldt med spænding og konflikter, som vi oplever det i fiktionsfilmene. Derfor bliver konfliktoptrapning i forbindelse med økologikontrollens besøg og de efterfølgende indskærpede regler det mest ophidsende. Niels vil ikke følge reglerne på grund af sit eget syn på dyrevelfærd og bedrevidende. For ham er bureaukratiet et bump på vejen i kampen for sin ideologi. Men da gården trues med lukning, bliver han alligevel trykket. Man sidder ikke med hjertet helt oppe i halsen af spænding, men det er heller ikke meningen.
En vigtig debat
De fleste er enige om, at naturen er bevaringsværdig, og derfor er Phie Ambos dokumentarfilm et seværdigt bekendtskab. ’Så meget godt i vente’ er en evig aktuel påmindelse. Et vigtigt fingerpeg imod den rette vej. Og hvis det lykkes Niels, Rita og Phie at så Niels’ ideer i til eftertiden, så ser det ikke helt sort ud.