Omsluttende psyskisk thriller af wonder instruktøren Xavier Dolan

Ung canadisk stjernespire
At ’Tom at the Farm’ blot er den unge instruktør Xavier Dolan’s fjerde spillefilm er ikke til at mærke. Xavier Dolan, der selv spiller hovedrollen som Tom, har i en alder af 25 år allerede imponeret filmelskere verden over flere gange. Først med sin debutfilm ’I Killed My Mother’ (2009) og derefter med ’Heartbeats’ (2010) og ’Laurence Anyways’ (2013). Senest hittede han på Cannes med ’Mommy’ (2014), der endnu ikke har haft verdenspremiere.

Landlig uhygge og psykiskterror i Quebec
I filmen besøger den unge homoseksuelle Tom sin afdøde kærestes familie langt ude på landet i Quebec. Her møder han sin afdøde kærligheds enkemor Agathe (Lise Roy) og den stærkt homofobiske bror Francis (Pierre-Yves Cardinal). Det går hurtigt op for Tom at Agathe er uden kendskab til sin afdøde søns seksualitet, Francis har fortalt Agathe løgne om broderens kvindelige kæreste, der kæderyger og elsker pasta. Francis truer Tom til at bygge videre på denne løgn, og pludselig er Tom fanget på gården i et ophold bestående af både fysisk og psykisk terror. Tom er dog ikke uden mulighed for at flygte, men Francis stemme og duft minder ham om hans store kærlighed, og Tom accepterer derfor hvad han bliver udsat for i et forsøg på at genoplive mindet.

Spænding blandt korn- og soyamarker
Xavier Dolan formår på elegant manér at komponere en psykisk thriller med klassiske værktøjer som lammende stilhed, en ”show it don’t tell it” tilgang til Francis’ mørke fortid og en fremragende Hitchcockiansk lydside. Filmens anspændte stemning rammer én, og som publikum kan man føle Toms utryghed på egen krop.

Hurtigt og nemt projekt
’Tom at the Farm’ er oprindeligt smalt teaterstykke opsat af Michel Marc Bouchard. Den dramatiske stilhed der prægede stykket fangede Xavier Dolan, som netop ledte efter et hurtigt og nemt projekt han kunne realisere. Desværre for filmen bærer denne også præg af at være et kort og hurtigt projekt for Dolan, og flere af scenerne virker en anelse langtrukne, og karaktererne i filmen gennemgår aldrig nogen reel udvikling, som man hungrer efter. ’Tom At the Farm’ er dog bestemt en biograftur værdig, hvis man, som jeg, er fan af psykologiske thrillere, der efterlader én på kanten af biografsædet. Når ’Tom at the Farm’ er en hurtigt gennemarbejdet fjerde film fra Dolans side, vidner dette om, at vi de næste mange år kan forvente os meget godt fra den unge canadiske instruktør.