På BUSTERs tolvte dag, måtte denne privilegerede Østerbro knægt finde sin indre gangsta frem. Dagens morgenmenu stod på en visning af den østrigske film ’Cracks in Concrete’, af instruktør Umut Dag. Filmen er et socialrealistisk drama, hvor faderen Ertan (Murathan Muslu) kommer ud af fængslet efter 10 hårde år bag tremmer. Ude på den anden side opgiver Ertan kriminaliteten, også selvom hans tidligere kumpaner smider den sædvanlige ”du kan fjerne drengen fra gaden, men aldrig gaden fra drengen”-smøre efter ham. Sønnen, Mikhail (Alechan Tagaev), har intet kendskab til faderen Ertan. Han har derimod store planer med det mixtape han producerer for at bryde igennem og blive kendt. For at finansiere drømmen sælger Mikhail piller på klubberne, og hænger med nogle slemme hjemmedrenge.
Denne film blev for mig festivalens højdepunkt. Med en yderst troværdig fremstilling af ghettomiljøet i Wien og en tragisk fortælling om den tunge sociale arv, gav den mig stof til eftertanke. Jeg har personligt aldrig færdes i socialt belastede områder eller kendt personer derfra, men ’Cracks in Concrete’ er endnu en socialrealistisk øjenåbner, der viser det evindelige negative møllehjul i de betonprægede boligområder. Jeg så filmen med en masse 9-10 klasser, der ikke ligefrem selv kom fra det bedre borgerskab. Efterfølgende var det tydeligt, at de var en anelse påvirkede af filmens negative slutning. Det skal dog siges, at der var et lys for enden af tunnelen, men ikke i form af den anerkendelse igennem musik og penge som de unge havde regnet med. Denne film har netop haft premiere i Østrig, og jeg krydser fingre for at denne en dag får dansk premiere.
Store glade finale dag
14 dage efter åbningen af BUSTER, var det fredag morgen tid til overrækkelse af konkurrencepræmier i børnekategorierne, samt en officiel lukning af BUSTER (der godt nok forsætter til og med søndag). Til den store finale, have holdet bag BUSTER lavet goodiebags til de morgenglade børn, der skulle ind og se forpremieren på ’Krummerne – Alt på Spil’ og overvære præmieoverrækkelsen. Den store sal i Palads var helt proppet med spændte børn, og stemningen var helt i top. Lykken blev dog endnu større, da Sofie Østergaard fra DR Ramasjang trådte ind på scenen, til børnenes store fornøjelse.
Under min BUSTER Festival, har jeg set langt flere ungdomsfilm, end børnefilm. Jeg var derfor noget spændt på at se hvilke film som festivalens børnejury, havde kastet priser efter. Prisen for bedste børneskuespiller gik til hovedrolleindehaveren i den tyske film ’Jack’, Ivo Pietzcker, en performance jeg desværre ikke fik set. Juryen havde også kastet deres kærlighed på animationsfilmen ’Jack – Drengen med det tikkende hjerte’, som løb med prisen for bedste børnefilm. Politikens publikumspris gik til den spanske ’Zip og Zap og Glaskuglebanden’, der lægger sig meget op af svundne tiders børneadventure film som bl.a. Spielbergs ’Goonierne’.
Rasp eller krummer?
Efter prisoverrækkelsen blev det tid til ’Krummerne – Alt på Spil’. Jeg har fuldstændig opgivet at undersøge hvilket nummer i rækken denne Krummefilm er, nr. 7-8? Filmen er instrueret af min generations Yrsa, Barbara Topsøe-Rothenborg, der så vidt jeg husker ikke behandlede Krumme særligt godt. Krummerne viste sig at være Krummerne, gammel vin på nye flasker. Filmen er vel ment som et re-boot af den tidligere populære Krummefranchise, og familien Krumborg er således tilbage ved square one. Stine vil til Paris, Krumme er forelsket, far og mor kører stadig rundt i samme roller. Hesteløbet er dog skiftet ud med ”nymoderne” mountainbikeløb i stedet. Børnene var da underholdte, hvilket må siges at være det vigtigste, men hvor svært kan det være at tænke bare en anelse originalt i 2014? Er Regnar Grasten Film så idéforladte, at man er nød til at reboote en 23 år gammel serie, i stedet for at skabe noget nyt? Jeg synes det er pinligt at man i Danmark, igen og igen, vender tilbage til fornyelse af gamle klassikere, i stedet for at tage chancer og skabe noget helt nyt. Det er vel også på tide at lave en ny ’Vildbassen’? Jeg savner bare en smule nytænkning og kreativitet.
’Krummerne – Alt på spil’ markerede slutningen på BUSTER Filmfestival, og når den sidste film ruller over lærredet søndag, har over 150 film været vist på 17 dage. Jeg synes at BUSTER har været fremragende. En festival som både fokuserer på at vise gode film fra hele verdenen, og samtidig laver workshops og events, hvor børnene kan eksperimentere med forskellige medier og lære en masse. Inklusionen af børnene og de unge, er efter min mening meget vigtig, da dette kan være med til at skabe vores næste Von Trier, August eller Bier. Jeg takker af for denne gang, og vil se tilbage på to underholdende uger med børne- og ungdomsfilm en masse.