”Du er ikke deres forælder, du er ikke deres terapeut, du er her blot for at skabe et sikkert miljø og det er det.” Således forklares arbejdsforholdet på opholdsinstitutionen for børn og unge til den meget engagerede ansatte, Grace (Brie Larson). Men hvordan fungerer dette forhold i praksis, når man igennem længere tid udvikler følelsesmæssige bånd til de belastede børn anbragt på midlertidige institutioner? Dette og meget andet berøres i ’Short Term 12’, som må siges at være en noget smal Indiefilm, der berører et uhyre vigtigt og negligeret emne som børnehjem.

Arbejde for ildsjæle
I ’Short Term 12’ møder vi den uhyre engagerede ildsjæl Grace, der arbejder på et midlertidigt hjem for børn anbragt uden for hjemmet. På hjemmet har Grace sin faste arbejdsgang med sin kæreste Mason (John Gallagher jr.) og den nyligt ansatte frivillige, Nate (Rami Malek). Igennem tykt og tyndt følger vi Grace, Mason og børnene, og de relationer der opstår imellem dem, jo tættere de kommer på hinanden. Fra den 17 årige ”rapper” Marcus (Keith Stanfield), der snart skal sige farvel til sin ”familie” på institutionen, til den nyligt anbragte provokerende 14-årige Jayden (Kaitlyn Dever), oplever vi den følelsesmæssige bagage, man som udsat ung ”kastebold” slæber rundt på. ’Short Term 12’ viser dog også, hvordan de ansattes personlige liv påvirkes af deres arbejde, og hvordan deres egne komplicerede baggrunde har bragt dem til hjemmet.

’Short Term 12’ er en fantastisk medrivende film, og selvom filmen i ægte Indie-stil, er produceret på et enormt smalt budget, lader dette sig aldrig vise undervejs. Fra lærredet drages man ind i det charmerende persongalleri på børnehjemmet, og sympatien indfinder sig hurtigt; både med de kæmpende ansatte og de frustrerede anbragte børn og unge. Brie Larson leverer intet mindre end et fantastisk kunststykke i rollen som ildsjælen Grace, der på egen krop selv har oplevet noget af det, som de anbragte har været så uheldige at opleve.

Inspirerende film om ubesungne helte
I Danmark er ca. 3.000 børn anbragt på børnehjem landet over, og denne film er i mine øjne en skøn hommage til det stykke arbejde som dag efter dag leveres af pædagoger og medhjælpere på disse institutioner. Selvom filmen udspiller sig i USA, har jeg en følelse af at samtlige problemstillinger nemt kan overføres til Danmark, hvor børn og unge også ender i et endeløst system til de fylder 18 år. Derfor er det så ufatteligt vigtigt med smalle film som ’Short Term 12’, der belyser de usungne helte, der har deres daglige gang omkring disse børn og arbejder i rummet imellem forælder, terapeut og ven. Filmen giver simpelthen et fremragende indblik i en ellers lukket verden, hvor livet kan reddes af de ildsjæle, der samler børnene op, når de er lavest og tager hånd om dem.