Som titlen på denne romcom for det voksne (man fristes til at sige modne) publikum så eksplicit udtrykker det, så er Harvey (Dustin Hoffman) en mand der er nået en alder hvor der er langt mellem chancerne – både indenfor karrieren og kærligheden, og livet som sådan. Harvey skriver jingler på old school manér ved klaveret, og er hastigt ved at blive udmanøvreret af mere musisk moderne metoder, og hans arbejdsgiver mener også at Harvey nemt kan erstattes af yngre folk. Med det i den mentale bagage er Harvey taget til London for at deltage i sin noget fremmedgjorte datters bryllup, og der er lagt op til hvad mildest talt må kaldes et par dårlige dage. I London render Harvey ind i Kate (Emma Thompson) som, sin noget yngre alder til trods, lever sit liv som om den sidste chance har passeret for længst. I stedet helliger hun sit liv til mor, arbejde og et skrivekursus. Sød musik opstår ikke lige med det samme – det gør det sjældent i romantiske komedier, men det lykkes Harvey at charmere sig ind på Kate og så er der måske alligevel en chance mere til dem hver.

Manuskriptforfatter og instruktør Joel Hopkins, som vi ikke rigtig kender herhjemme, har lavet en velmenende film om kærlighed midt i livet. Filmen er delvis båret frem af Hoffman og Thompson, som begge har gjort deres for at projektet skulle lykkes (Thompson fik Hoffman om bord, som så til gengæld lavede filmen for way less end han normalt får) og det er da netop også i deres samspil og individuelle talent at filmens styrke ligger. For genren gælder det først og fremmest at have et par der klikker med hinanden, der skal være kemi mellem de to hovedkarakterer før vi tror på kærlighedshistorien, ellers er tiden foran lærredet spildt. Og kemi er der mellem Hoffman og Thompson, så selvom manuskriptet ind imellem halter og læner sig lidt for hårdt op af nogle udslidte genreklichéer, så redder de to historien hjem og vi tror på at Kate kunne falde for Harvey og omvendt. Herudover er det nu også en fornøjelse at se Emma Thompson skildrer Kates stille desperation da hun i en næsten smertelig scene er på date med en yngre fyr, fint fikset af velmenende, yngre kolleger.

Trods de gode intentioner og det gode skuespil er Sidste chance, Harvey ikke en film der løfter sig over gennemsnittet af romantiske komedier, der er nogle gode scener, noget morsom dialog, men man bliver lidt irriteret over at filmen ikke tør noget mere – ikke mindst med det voksne/modne publikum som den umiddelbare målgruppe og med så gode skuespillere på plakaten. Det er netop Emma Thompson og Dustin Hoffman der gør filmen seværdig trods alt og en del kvinder i den rigtige alder skal nok finde vej til en harmløs hyggelig 1½ time i selskab med dem.