Den danske instruktør, Anders Morgenthaler, skyr ingen midler for at vise, hvilken elendighed frustrationer og ustabilitet kan medføre. Han fortsætter med at behandle rå tematikker i smalle film. Mange tak skal lyde herfra.
Puha. Det var en barsk omgang. Jeg føler selv, at jeg gennem årene har overværet en del deprimerende fortællinger, hvor ubarmhjertig deroute syntes uundgåelig. ’I Am Here’ er dog en af den slags sjældne oplevelser, der formår at toppe de fleste. I flere tilfælde ramte filmens fremstilling af samfundets skyggesider så hårdt, at jeg måtte kigge væk. Det sker ikke ofte.
Det er forventeligt, når en mand eller kvinde når en bestemt alder, at det biologiske ur vil kræve sin opmærksomhed. Vellykket graviditet, med lykkelig udgang, er dog ikke en selvfølge, alle kan tage for givet. Frustrationerne ved udsigten til et barnløst liv kan derfor, for nogle, have mere eller mindre fatale følger, og ’I Am Here’ udforsker et af de mere ekstreme tilfælde – i en form for biologisk thriller, hvor manglende fertilitet tages i egen hånd.
En kvinde ser rødt
Den dominerende rolle som den barnløse mor, Maria, spilles hudløst ærligt af en fremragende Kim Basinger. Hun har før ageret Bond-pige samt været kønt trækplaster i diverse hyggelige 80’er-film, men her er hyggen død og borte og erstattet af menneskelig afmagt og desperation. Hun portrætterer i overbevisende stil kvinden, der er nået den alder, hvor graviditet ikke blot er en risiko, men en umulighed. Inderst inde er hun bekendt med den ubærlige begrænsning, men hun anvender det som benzin på bålet. Hun er villig til at gå hele vejen, og som tilskuer er man ikke i tvivl.
Maria er en handlekraftig, midaldrende kvinde med direktørstilling i et af Tysklands større eksportfirmaer. Hun bor i en fornem penthouselejlighed med sin pæne mand, Peter. Maria er en stålfast kvinde, der er vant til at få sine beslutninger igennem. Efter 10 års forgæves kamp med konstante ufrivillige aborter, siger Marias mand fra. Graviditeten er, for Maria, blevet en besættelse og et afgørende element for et fuldendt liv. Maria nægter at acceptere sine biologiske grænser, hvilket får hende til at tage yderst kontroversielle beslutninger, der er i stik modspil til hendes ellers pæne og velfungerende facade. Hun får på sin irrationelle mission til den tjekkiske undergrund følgeskab af en desillusioneret heroinafhængig dværg – stærkt spillet af Jordan Prentice.
Moralske skrupler
Hvor langt vil man gå for at få sit eget barn? Det er et tungt spørgsmål, Anders Morgenthaler behandler her, men resultatet er vedkommende og tankevækkende. Det der gør ’I Am Here’ så hjerteskærende og moralsk kompleks er i hvor høj grad, vi er i stand til at identificere os med Maria og føle empati for hendes handlinger. Idéen med at kvinder, på kanten af hormonelt sammenbrud, begår grusomheder er ikke et nyt fænomen, og det vises blandt andet i særlig gyselig grad i Alexandre Bustillos ’Inside’(2007). Maria er ikke et ondt menneske. Hun er fast i troen på, at hendes valg er til alles bedste. Hun har absolut ingen intentioner om at skade nogen, men netop det er uundgåeligt.
’I Am Here’ kunne sagtens have været en simpel fortælling om en kvinde, der går amok over ikke at kunne få børn, men Morgenthaler vil mere, og hans fortælling er langt mere nuanceret. Hans protagonist er mindre entydig skurk og mere vingeskudt offer for egne uopnåelige forventninger. En kvinde hvor nederlag ikke eksisterer og slet ikke udsigten til ikke at få børn. Selv om hun konstant foretager forkerte beslutninger, føler vi med hende. Hendes frustration bliver vores, og vi ønsker at se hendes håbløse mission lykkes.
Anders Morgenthaler har formået at skabe mere end blot en stærk og sammenhængende historie. Med kameraet og miljøet som fornemt fortællende element udforskes og udleves Marias tiltagende mentale opløsning i overbevisende stil. Vi er med der, hvor det gør allermest ondt. Kameraarbejdet står Sturla Brandth Grøvlen for, og han indfanger miljøernes kontraster til perfektion. Fra den blanke overflade hos overklassen til den bundløse elendighed på tjekkiske slum-bordeller, hvor børneprostitution er en fodnote.