I ’American Sniper’ er Clint Eastwood tilbage i instruktørstolen, en stol der synes noget mere behagelig og velpassende for den aldrende herre sammenlignet med hans instruktion af den semi-kiksede ’Jersey Boys’.
Gud, fædreland og familie
Chris Kyle var, med 160 bekræftede nedskydninger af fjender, en af de mest anerkendte og velansete snigskytter i det amerikanske forsvar. I filmen ’American Sniper’ får vi et indblik i hans liv som Navy Seal-snigskytte under den anden Irak-krig fra 2003 og frem. Fra første øjekast er det tydeligt, at Chris Kyle (Bradley Cooper) er en amerikaner af guds nåde. Den store veltrænede mand er fra barnsben fortrolig med våben, er en fantastisk rodeorytter, religiøs og besidder en fædrelandskærlighed kun sammenlignelig med Søren Pinds kærlighed til kongehuset.
Da USA kommer under angreb d. 11. september 2001, beslutter Chris Kyle at melde sig under de amerikanske faner. Efter endt uddannelse som Navy Seal-snigskytte finder han sit livs kærlighed i Taya (Sienna Miller), som han gifter sig med før sin første udsendelse til Irak i 2003. I Irak får snigskytten til opgave at beskytte det amerikanske marineinfanteri, og det gør han så godt, at han hurtigt tilegner sig navnet ”Legenden”. I ’American Sniper’ følger vi Chris Kyle på hans fire udsendelser til Irak, hans liv på hjemfronten og hans indre kaos i form af en voksende PTSD-lidelse. For hvornår er han egentligt udsendt, og hvornår er han hjemme?
Legendefilm af en legende
Med seks Oscarnomineringer og en rekordhøj januar-omsætning i de amerikanske biografer er det ikke til at komme uden om, at ’American Sniper’ er en storfilm. Clint Eastwood har med ’American Sniper’ gjort et fremragende stykke arbejde med at skildre den mere konservative del af den amerikanske folkesjæl – og et særligt godt stykke arbejde med at fjerne fokus fra selve Irak-krigens motiver til fordel for et fokus på de mennesker der sætter deres liv på spil. Særligt Chris Kyles udsendelser er skildret godt, og man får hurtigt en fornemmelse for, at den egentlige udsendelse finder sted, når han befinder sig i hjemstaten Texas imellem turene til Irak.
Bradley Cooper skildrer Chris Kyle som en mand, der har hjemme i felten. Snigskyttens sind nages således af, at han ikke kan beskytte de amerikanske styrker, når han befinder sig i Texas. Til rollen som Chris Kyle har Bradley Cooper taget 20 kilo på og sammenlagt med hans præstation som PTSD-ramt snigskytte med et voldsomt beskytterbehov, er det ikke nogen stor overraskelse, at han igen i år er at finde blandt de nominerede til en Oscar for bedste hovedrolle. Sienna Miller portrætterer ligeledes fremragende rollen som den efterladte militærkone, Taya, der blot kan håbe, at hendes mand en dag igen bliver ”normal” og kan være til stede psykisk for både hende selv og parrets børn.
Pletskud med flere lag
’American Sniper’ er som sagt et fantastisk portræt af den amerikanske folkesjæl, der lever efter ”Gud, fædreland og familie”. Det eneste der synes at mangle er et større fokus på PTSD-lidelsen, som både Chris og de andre veteraner pådrager sig. Jeg havde håbet at ’American Sniper’ endelig blev filmen, der ville belyse dette meget tabubelagte emne; tabubelagt i amerikansk sammenhæng. Desværre bliver filmen langsomt en glorificering af snigskytten med mere end 160 liv på samvittigheden, og hans PTSD kommer til at fylde ufatteligt lidt. Clint Eastwood har tydeligvis valgt at forholde sig tættere til Chris Kyles selvbiografi af samme navn i stedet for at dykke blot en anelse længere ned i den lidelse, der langsomt dræber ham psykisk. ’American Sniper’ bliver derfor en fortælling om en mand, der dræber utallige oprørere for at beskytte sine egne, men som formår at se disse som mål i stedet for individer. At denne problematik ikke fylder mere i filmen, men overlades til biografgængernes egen tolkning af de mange nedskydninger, er selvfølgelig både positivt og negativt.
Om ’American Sniper’ opnår den samme succes i Danmark som i USA er ikke til at spå om, men jeg vil i hvert fald stærkt anbefale en tur til Irak/Texas med Clinten og Cooper udelukkende på baggrund af den fantastiske skildring af den amerikanske folkesjæl. Selvom den til tider synes overfladisk og ukritisk, giver ’American Sniper’ et frisk indblik i krigens rædsler for den individuelle soldat, uden at dømme de handlinger der foretages. Om Chris Kyle så er en amerikansk helt, eller blot en bøddel med godt sigte, må beskueren afgøre.