En meget alvorlig omgang action med en meget alvorlig Sean Penn. At ’The Gunman’ tager sig selv alvorligt er dog det eneste den kan prale af; filmen er et tamt forsøg på at forme en ny ”Liam Neesonsk” actionhelt ud af Sean Penn’s mindre sympatiske skikkelse.

Penn lader dog til at være meget godt type castet som den angrende ex-snigmorder Jim Terrier, der, efter en broget fortid med arbejde i DR Congo for tvivlsomme multinationale selskaber, bygger brønde for en NGO i det kriseramte land. Fortiden indhenter ham dog (selvfølgelig), og et attentat på Congos mineminister for 8 år siden skal vise sig skæbnesvangert. Nogen prøver at slå ham ihjel, og så går flugten på tværs af kontinenter, men før den rigtig kan gå i gang, skal vi lige igennem en af de efterhånden mest brugte actionklicheer.

Den trætte syge mand

Jim får sig et ildebefindende efter et barslagsmål og hans gamle soldaterkammerat Stanley må ile ham på hospitalet, hvor han får konstateret et slemt tilfælde af ”du har slået dit hoved for mange gange, og hvis du gør det meget mere, begår du nok selvmord, og det er faktisk et under, at du ikke er på vej ud af vinduet lige nu”. Resten af filmen kan man så ellers få lov til bekymre sig om, hvornår han bryder sammen, og næsten få lov at glemme at der slet ikke er noget på spil for vores hovedperson. Det er et tarveligt kneb, der ikke gør meget andet end at kompensere for manglen på drama, og så fremstiller det Sean Penn som en lille masochist, der skal ud og bevise verden, at han kan ta’ det som en mand.

Gi’ mig min kæreste tilbage

Når dramaet først for alvor går i gang, sker det i selskab med Javier Bardem som den karismatiske NGO-leder og tvetungede agent Felix. Jim opsøger Felix i Barcelona, og minsandten om Felix ikke har nuppet hans kæreste fra de glade dage i Congo og giftet sig med hende. Åh nej, nu er det personligt! Herfra bliver det hele lidt kringlet: Jim skal finde ud af, hvem han skal slå ihjel, men vi skal også bildes ind, at Jim ikke har tænkt på andet end ekskæresten de sidste otte år, fordi vi har set dem bolle. Hun er da også fin at se på, og Sean Penns Jim er en rigtig mand, så det giver vel sig selv, at hun skal vindes tilbage fra Felix. Der skal dog nås en del mere, før end man overhovedet ved, hvad det egentlig er, der foregår.

Derfor skal du aldrig se ’The Gunman’

Pierre Morel, som også er manden bag ’Taken’, synes at have glemt nogle af de fintfølende motiver, der lå til grund for netop ’Taken’, for i stedet at rode sig ud i komplicerede plots og subplots der keder og distancerer tilskueren. ”NGO-dramaet” er mildest talt kedeligt, og der går lang tid, før vi overhovedet får lov til at se lidt action. Værst af alt så tager den sig selv så højtideligt, i alt hvad den foretager sig, at det er på grænsen til det tåkrummende. Sean Penn i særdelshed beviser endnu engang, at han er skuespillernes svar på Bono – på den frelste, gravalvorlige måde. Det er utroligt uinteressant at kigge med på, og når Penn samtidig bliver gjort til den hårde masochist, der kan agere stødpude for alle den hvide mands synder, bliver hele misæren et forfærdeligt bekendtskab.

Den ellers flot koreograferede action er fuldstændigt ligegyldig, når du er ligeglad med hvem der dør!