En flok nuttede og eventyrlystne får tager til byen for at hente deres landmand hjem igen i Aardman Animations sjove og finurlige nye film.
Jeg er helt pjattet med får. Så er det sagt. Min begejstring for de pelsede og fjogede dyr førte i sin tid til, at min første e-mail blev faaret@e-mail.dk. Så en hel film i selskab med en flok modellervoksfår, der i stop-motion tumler rundt på et skørt eventyr, kunne næsten ikke gå galt for mit vedkommende. Udover det er studiet bag filmen Aardman Animations, som stod bag ’Flugten fra hønsegården’, som jeg i sin tid så gentagne gange på et VHS-bånd lejet fra Playtime Video. Jeg synes, at der gennemgående er en kærlighed til de levende modellervoksfigurer i filmene fra Aardman Animations, hvilket heldigvis går igen i ’F for får – Filmen’.
Humor uden ord
I filmens verden kommer det ud på ét, om man er menneske eller dyr. Begge laver lyde, der er helt uforståelige, og derfor skal alt forstås, gennem de ting de forskellige skabninger gør. Dette er en af de vellykkede ting ved filmen. Menneskenes verden parodieres på forfriskende vis, f. eks. da fårene, klædt ud som mennesker, skal forsøge at passe ind på en restaurant og derfor prøver at følge de uskrevne regler for, hvordan man opfører sig, så disse regler kommer til at virke latterlige.
Dyrenes nemesis
På deres vej for at finde den kære landmand møder fårene én person, der skal vise sig at være særdeles umedgørlig: Dyrefangeren. Utrætteligt bevæger han sig rundt i byens gader og fanger herreløse dyr, som han kan smide i sit dystre dyrefængsel. Som så mange andre vil dyrefangeren egentlig bare elskes og beundres for sit arbejde, men han må med vemod indse, at det ikke sker. Han accepterer derfor ikke nederlag, når det kommer til hans arbejde, hvorfor han i højere og højere grad får en skrue løs, da fårene sætter hans evner på prøve. Det er en fornøjelse at følge, hvordan denne vanvittige skurk tyr til metoder, der virker lige lovlig sadistiske.
Malplaceret musik
Blandt alle de gennemførte elementer i filmen, var der én ting, som fremstod ganske utilfredsstillende: Popsangene der bliver brugt et par gange i emotionelle scener. De virker klodsede og følelsesmæssigt forcerede, hvilket undrede mig, da filmen ellers er raffineret og elegant i dens opbygning og humor.
Fårene i Aardman Animations seneste film kan andet end at være pelsede og fjogede. De leder vejen på en underholdende rejse, hvor de komiske aspekter ved urbane mennesker udstilles. Filmen kan anbefales for både voksne og børn.
https://www.youtube.com/watch?v=j-3ZX8cKFIc