Det er ikke ligefrem en kongelig affære, men Mikkel Boe Følsgaard, Jens Albinus og Mercedes Cabral leverer med stærke præstationer et solidt trekantsdrama.

’Rosita’ ligner på overfladen en film, hvor to forskellige kulturer ramler sammen, og dermed en film som potentielt byder op til grin. Det er dog ikke helt rigtigt. Der er uden tvivl humoristiske indslag – indslag som er godt skruet sammen – men det er en langt mere alvorlig film. Det skal dog ikke forstås sådan, at det er en tung film, for det er en film, som emmer af varme og forståelse for almindelige mennesker. Det er i stedet en film, som tager sine karakterer seriøst og vil interessante ting med sin historie.

Forskellige kulturer mødes selvfølgelig, idet plottet i al sin enkelhed går ud på, at enkemanden Ulrik (Jens Albinus), gennem venner, får sendt bud efter Rosita (Mercedes Cabral) fra Fillipinerne for muligvis at blive gift med hende. Kultursammenstødet er dog ikke det vigtige i denne film. Det er afsættet, men det viser sig hurtigt, at filmen handler mere om menneskelige relationer, kærlighed og hvor man er i livet, uanset hvem man er, eller hvor man kommer fra.

Dansk skuespil når det er bedst
Mikkel Boe Følsgaard spiller Johannes. Johannes bor stadig hjemme hos sin far, Ulrik, hvor de har været uden en kvinde i huset i en længere periode. Da Ulrik ønsker at få en kvindelig hånd på huset endnu engang, er rammen sat for et spændende trekantsdrama. Rosita dukker op og viser sig nemlig at være tættere på Johannes’ alder.

Mikkel Boe Følsgaard leverer gang på gang, når han dukker op i film. Hver gang han tager fat på en rolle, ser man en ny side af ham. Han behøver ikke gå i gang med fysiske tranformationer, for han kan skabe helt nye karakterer med få blik, og måden han bærer sig selv på. Hans rolle i ’Rosita’ virker ikke umiddelbart særlig kompliceret, men han formår, med ganske få virkemidler, at give seeren et helt billede af, hvem denne karakter er. Der er ingen store scener – det er alt sammen fremragende spillet i helt normale omgivelser.

Varme billeder i kolde omgivelser
Den tekniske side af filmen er også helt på plads. Billederne af den lille unavngivne fiskerby i det nordlige Danmark er virkelig flotte, uden at de tager for meget opmærksomhed. Byen er meget stille, og historien rammer nogle krævende følelsesmæssige situationer, men billedsiden sørger for, at der altid er lidt varme til publikum. Det er simpelthen bare godt håndværk, af folk der ved, hvad de laver. Musikken komplementerer filmen på den perfekte måde, og udvalget af popmusik kunne ikke være bedre til denne film.

’Rosita’ vil nok vise sig at være en af de bedste danske film i 2015 og er helt bestemt værd at se. Om ikke andet skal den ses, så man kan opleve, hvor velcastede Jens Albinus og Mikkel Boe Følsgaard er som far og søn. De ligner hinanden, uden at det er for meget – det ser bare rigtigt ud, ligesom resten af filmen.