Lad mig gøre det kort: Skal du kun se én musikdokumentar i år, så SKAL det være ’Kurt Cobain: Montage of Heck’! 21 år efter rockikonets død er Brett Morgen (’The Kid Stays in the Picture’) klar med det første (af familien) autoriserede portræt af Nirvana-forsangeren. Det unikke ved portrættet består i, at Courtney Love har givet Morgen frit lejde til at dykke ned i parrets privatoptagelser, Kurts dagbogsnoter, lydmontager, tegninger m.m. Morgen har forvaltet tilliden til et genialt mix af animationer, interviews og hjemmevideoer og har præsteret det bedste og mest intense portræt af Nirvana-forsangeren nogensinde.

Personligt arkivmateriale er et skattekammer

Jeg har sjældent forladt biografen med så modsatrettede indtryk. Melankoli, inspiration, livsglæde og lysten til at skrige – og i det hele taget bare følelsen af ”at have bevidnet noget intimt og stort”. Kurts liv blev alt for kort, og selvom Morgens portræt har en længde på over to timer, føles det også alt for kort. Adgangen til parrets personlige minder er et veritabelt hvepsebo af nerve og intensitet – en guldgrube for en dokumentarinstruktør.

Kurt Cobain er sammen med Nirvana på vej på scenen i Rio de Janeiro, hvor de få sekunder senere skal spille for over 350.000 brasilianske fans. Kurt er iført hospitalstøj og sidder i en rullestol. Han rulles på scenen, hvor han ”falder om” som en kommentar til de vedvarende rygter om en ustabil stjerne, hvis heroinmisbrug var helt ude af kontrol. I næste øjeblik griber han guitaren og starter på riffet til ’School’. Rockikonet, der ufrivilligt blev talsmand for en generation, var på randen af sammenbrud. Koncerten i Rio blev ingen musikalsk milepæl for bandet, når man ser bort fra antallet af tilskuere, men den står i skærende kontrast til filmens næste scene og dens egentlige begyndelse. Privatoptagelserne af den etårige Kurt Cobain ledsaget af tonerne fra ’All Apologies’ på klokkespil. Den lyshårede dreng charmerer alle omkring sig med sin livsglæde og venlighed. Familien Cobain stråler af idyl og lykke. Men lykken var desværre kort.

Portrættet er blevet til via interviews af få, men væsentlige personer fra Kurts liv. Kurts lillesøster, hans mor, hans far og stedmor, hans ekskæreste og naturligvis hans enke Courtney Love og high-school-vennen og bandmedlemmet Krist Novoselic. De maler hver især et billede af en dreng, der vokser op i en splittet familie. Da Kurt er 8 år, lader moderen og faderen sig skille, til trods for at det ikke var velanset i lokalsamfundet i Aberdeen, Washington. Kurt følte skam over sine forældre og turde ikke fortælle vennerne om skilsmissen, da hans illusion om en lykkelig kernefamilie brast. Den føromtalte guldgrube af private minder omfatter også den unge Kurts egne indtalte memoer og lydmontager fra de tidlige teenageår. De beretter om en ung mand, som bliver kastet rundt imellem familiemedlemmerne og aldrig når at falde til et sted, før han sendes videre til det næste.

Noter, tegninger og båndoptagelser i perfekt symbiose

Kurt udvikler sig til en outsider, der tidligt flirter med tanken om selvmord. ”-I was an underdeveloped, immature, little dude that never got laid. OH! Poor little kid”, indtaler Kurt på sin båndoptager, og Brett Morgens illustrerer begivenhederne fra teenageårene med tegnefilmsanimationer a la dem fra ’The Kid Stays in the Picture’. Som de fleste teenagere søger Kurt at teste sine grænser med alkohol, og han gør sig også tanker om det modsatte køn. Da muligheden for at få taget mødommen opstår væmmes han ved pigen og stikker halen mellem benene. Pigens far får dog hurtigt spredt rygter om, at hans datter er blevet forulempet, og Kurt oplever sit livs første ydmygelse. Dette leder til de første selvmordstanker, men også til en nyfunden ro i form af hashrygning og glæden ved punkrock. Punkrocken førte til mødet med Krist ”and the rest is history”.

Fans og almindeligt musikinteresserede kender historien om Kurt Cobain, Nirvana og den mytiske afslutning på det hele. ’Kurt Cobain: Montage of Heck’ spilder ikke tiden på at bore i selvmordet, men bruger krudtet på en intim og gribende skildring af manden og hans dæmoner. Med en fascinerende kombination af arkivmateriale og hjemmevideoer fortælles historien fra fødsels til død. Kombinationen af Kurts indtalte båndoptagelser, tegninger og noter suppleres med Brett Morgens animationer, som virkeliggør disse. Noterne bevæger sig, transformeres og supplerer den vrede teenagers dybeste tanker med en sjældent intim nerve. Cobains tegneserier om mandschauvinistiske mænd og racistiske fædre som hovedpersoner ledsages på lydsiden af fræsende guitar og Kurts intense vokal. Resultatet er et velplaceret audiovisuelt knytnæveslag i hjertekulen.

Mest intime musikdokumentar – ever

Da Kurt møder sin kommende hustru Courtney, mister filmen lidt pusten, men det rokker ikke ved det samlede indtryk. Filmen er på én gang sansende og rå, rebelsk og melankolsk, drømmende og opgivende. Den river dig rundt og den taler de dybe følelsers sprog. Om man er fan eller ej, er filmen en intens oplevelse. Jeg kan ikke få nok af Kurts noter og tanker fra teenageårene, og Brett Morgens behandling og sammensætning af disse er simpelthen genial.

Efter premieren på Sundance Festivalen udtalte Kurt og Courtneys datter, den nu 23-årige Frances Bean Cobain, at Brett Morgen ”-(…)havde lavet den film hun ønskede at se”. Jeg er enig! ’Kurt Cobain: Montage of Heck’ er den bedste musikdokumentar, jeg nogensinde har set.

https://www.youtube.com/watch?v=_IBWbpJdRMQ