En mere underholdende film end ‘The Guest’ skal man lede længe efter. Der er filmmagi at finde i denne perfekt miksede cocktail af humor, action, synthmusik og farverigt blod. Suppler eventuelt med en håndgranat eller to.

Der bliver banket på hos familien Peterson. Moderen lukker op og ser direkte ind i et sæt skarpe blå øjne. De borer sig ind i hende, og det dybt charmerende smil, som hører til, får hende til at byde manden med de blå øjne indenfor. Dan Stevens spiller David, filmtitlens gæst, som dukker op hos Petersons. Familien sørger over tabet af deres søn, soldaten Caleb. David var i samme deling som Caleb og har en masse at fortælle om sønnen. Men selvfølgelig er alt ikke, som det skal være…

Årets præstation og kvindelige badasses
Dan Stevens leverer uden tvivl en af årets bedste præstationer. Det skinner tydeligt igennem, hvor sjovt han har haft det med rollen som David. Han er i stand til at gå fra nogle af de mest skræmmende scener til scener, hvor han tilsyneladende er den venligste mand i verden. Han leger med publikum, og han leger med karaktererne i filmen. Man er aldrig sikker på, hvor man har ham, eller hvad han kan finde på.

Overfor Dan Stevens finder vi Maika Monroe, som spiller Anna, den ældste af de to Peterson-børn. Monroe spiller imponerende lige op med Stevens. Hun er den eneste, som har svært ved at tro på David og begynder at undersøge hans fortid. Selvom David er svær at hamle op med, køber man det, når Anna kaster sig ud i at afsløre ham. Hun bliver desuden instrueret af Adam Wingard, en mand der forstår at levere badass-kvinder på film. Sharni Vinsons rolle som Erin i Wingards foregående film ’You’re Next’ er en af de bedste kvindelige gyserhelte i de sidste mange år.

Fest og farver i den magiske zone
Bedømt ud fra ’You’re Next’ og ’The Guest’ er Wingard generelt også en mand, som kan instruere skuespillere, så man tror på det de gør. Uanset om det er et skørt univers, som det vi møder i ’The Guest’, eller en gyser med adrenalinen pumpende på højtryk som i ’You’re Next’. Når tingene bliver for heftige, tager han også et lille skridt tilbage og giver publikum noget at grine af. Dan Stevens er fuldstændig med på dette. Han har det perfekte glimt i øjet, så vi tror på ham, selvom han sekundet forinden har været frygtindgydende.

’The Guest’ befinder sig i den zone, hvor filmmagien opstår. Der er fantastisk dialog, skarp humor og en fænomenal slutning – utroligt nok noget man ikke kan være sikker på i alle film, selvom en god slutning kan rette op på mange fejltrin undervejs. Der er synthesizers for alle pengene, og den stemningsfulde musik bliver matchet af farver fra hele paletten. Hvorfor skal film være så tørre og kedelige i farverne? ’The Guest’ har smækket blækket på dækket, så der er nok til alle. Musik, billeder og skuespillere spiller sammen og går op i den højere enhed, som jeg altid leder efter. Det er gennemført, det er stilet, det er cool.