Reese Witherspoon og Sofia Vergara er det umage par i en road-movie, der kører af det samme slidte spor, som man kunne have forventet på forhånd, og som derfor kun får vristet tre moderate grin frem.

Jeg må indrømme, at da jeg så plakaten til ’Hot Pursuit’, tænkte jeg: ”Den her kommer til at være sjov at give en dårlig anmeldelse.” Man kan tænke, at en film ikke bør dømmes ud fra plakaten, men med en del film er det faktisk ikke en helt dum idé.

På plakaten til filmen ses Reese Witherspoon iført en politiuniform. Hun har et selvsikkert smil, og hendes hår ligner noget fra en L’Oréal-reklame. Bag hende følger Sofia Vergara med et intenst blik og håndjern dinglende fra hånden. Plakaten udstråler tydeligt alt det, som filmen mener, den kan: Være smart, kæk, sjov og behagelig at se på. Desværre er det tydeligt både ud fra plakaten og filmen, at ’Hot Pursuit’ ikke har meget at have sin selvtillid i. At det næsten er mere spændende for mig at tale om plakaten end filmen, synes jeg siger lidt.

En rigtig kvinde
I filmen møder vi Cooper (Witherspoon), der er den største regelrytter af en politibetjent på denne jord. Hun er vokset op på bagsædet af sin fars politibil, og det i en grad hvor det også er her, hun sidder ved siden af en dødsensræd prom-date på vej til skoledansen. Hun forsømmer dog andre områder af sit liv: Datinglivet sejler fuldstændig, og hvad værre er, så har hun det helt forkerte undertøj på og går i mandesko.

Det skal derfor i sidste ende blive Coopers held, at hun bliver sat til at transportere den barmfagre og temperamentsfulde Fru Riva (Vergara) sikkert til en retssag mod en narkobaron. Riva, der i modsætning til Cooper ikke er bange for at snakke om sex, kan mod forventning sprede en masse visdom, så Cooper i sidste ende lærer at skrotte sine mandesko og gå i høje glinsende hæle som en rigtig kvinde. Og der må jeg så sige, at dén morale kunne godt forfines en del.

Witherspoon kan altid noget
Det er lidt et mysterie, at nogle skuespillere formår at tilføre et eller andet interessant til en flad og utroværdig karakter. Denne evne har Reese Witherspoon, der gennem sin charmerende sydstatsaccent og sit autentiske spil gør filmen nogenlunde til at have med at gøre. Der er da også nogle få grin at hente i filmen, men det bliver aldrig hylende morsomt, fordi personerne i filmen hverken bliver menneskelige eller befriende vanvittige. Det bliver en lunken mellemting, og derfor føles det fladt.

Hvis man er kæmpe fan af Reese Witherspoon og Sofia Vergara, er det muligvis helt fint at tage ind og se ’Hot Pursuit’, men man skal ikke forvente at se de to få muligheden for at folde sig ud og for alvor overraske os.