En kompleks mand med noget på hjerte. Det er, hvad man tænker om Jakob Ejersbo efter at have fulgt hans to gode venner klatre sig ud af sorgen.
Det er på universitet, de møder hinanden første gang, og de er meget forskellige. Morten er cool og giver ikke en fuck. Jakob er flippet og går i batiktøj. Men de ender med at blive tætte venner og fortsætter ad den kurs, indtil Jakobs alt for tidlige død indtræder. De havde længe snakket om at bestige Kilimanjaro sammen. Nu må Morten gøre det uden Jakob for at ære sin ven og bearbejde sin sorg.
De mænd, der tales om, er forfatter Jakob Ejersbo og vennen Morten Alsinger. Alsinger har, i tiden efter Ejersbos død, opbevaret hans aske, og det er denne aske der, i dokumentarfilmen ’Ejersbo’, skal leveres tilbage til det kontinent, som har influeret forfatteren så meget, nemlig Afrika.
5900 højdemeters historiefortælling
Med sig på turen op ad Afrikas højeste bjerg tager Alsinger Ejersbos litterære sparringspartner og stortalende ven Christian Kirk Muff. Disse to soon-to-be bjergbestigere er i flere henseende ganske forskellige. Muff er den livlige og følsomme mand, der kan sætte ord på det meste, mens Alsinger oftest er mere tilbagelænet, stille og tænksom. Både Muff og Alsingers personlighedstræk får man indtryk af, at Ejersbo indeholdt, hvilket bl.a. var det, der gjorde ham kompleks. Han var såvel et reserveret og indelukket menneske som en følende mand med en uudtømmelig passion for at råbe op og bedre verden gennem skriveriet.
Det er skildringen af Jakob Ejersbo, hvad han kæmpede med og excellerede i, som Christian Holten Bonkes film lykkedes med særdeles godt. Bjergbestigningen er ankeret i fortællingen, der også inkluderer interviews med familie, forlægger, kæreste og venner fra Afrika. Alle bidrager de til fortællingen om en mangefacetteret mand, der måske ikke altid var lige nem at blive klog på.
Tankerne flyver i vinden
Rammen for fortællingen i ’Ejersbo’ er egentlig ret godt tænkt. To mænd bestiger et bjerg af symbolsk betydning, mens de fortæller om deres fælles ven. Således har filmen en begivenhed, under hvilken den egentlige historie kan fortælles; historien om en mand, der efterlod et aftryk på den verden, han har forladt. Det lyder jo meget godt, og det er det for det meste også. Men forventer man at forlade biografen med en åbenbaring og som et leksikon fyldt til randen med information om Jakob Ejersbo, bliver man skuffet. Trods den gode idé ender filmen nemlig til tider med at fremstå lidt rodet. Snakken går ofte på Ejersbos tanker og følelser, og selvom dette bestemt er interessant, bliver det meget hurtigt også lidt uhåndgribeligt. Som tanker der flyver lidt for hurtigt væk i vinden.
Ejersbo er tilbage
Man skal uden tvivl på forhånd være interesseret i Jakob Ejersbo for virkelig at få noget ud af dokumentaren om forfatteren. Hverken filmisk eller fortællemæssigt er der nogen store armbevægelser. Den er flot, bevares, men ikke sådan rigtig flot. Filmen føles heller ikke videre fokuseret, men er i højere grad en mængde rørende og interessante fortællinger, der på sin egen måde definerer en unik kunstner.
Da der til slut vises et arkivklip af Jakob Ejersbo på vandringstur og med et stort smil om munden, fyldes man unægteligt med vemod over hans tidlige bortgang. Filmen gør kunstneren retfærdighed, og man forstår, hvorfor hans aske bare skulle op på den bjergtop. Cirklen måtte sluttes, så Jakob endnu en gang kunne returnere til Afrika.