Hvis du ved, hvad du går ind til, vil ’Hvor vindene mødes’ være en stærk oplevelse.

’Hvor vindene mødes’ er en unik film. Den har ikke nødvendigvis en unik historie eller en unik struktur, men fremstillingsformen er muligvis hidtil uset.

Filmen starter under anden verdenskrig, hvor en estisk familie sammen med tusinder af andre deporteres fra det stalinistiske Sovjetunionen og placeres i, hvad der praktisk talt er koncentrationslejre. Den bevæger sig gennem alt, hvad familien er ude for og slutter med de tre familiemedlemmers skæbner.

Kontrastfyldte kompositioner
Det hører til sjældenhederne, at en historie om anden verdenskrig ikke lægger fokus på nazisternes værk. Dette er dog ikke, hvad der gør ’Hvor vindene mødes’ unik.

I filmens første scener bevæger karakterne sig, men da familien tages til fange, holder billederne op med at rykke sig. Vi ser folk fastlåst i en bevægelse, men det er ikke nødvendigvis stillbilleder. Af og til ser vi et øje rykke på sig eller en arm ryste en smule, men der er ingen ændring i karakterernes positurer. Kameraet bevæger sig uset gennem handlingsfyldte scenarier fastfrosset i et øjeblik, og udviklingen sker, hvor kameraet ikke peger hen.

Vi hører ingen dialog, men blot en voice-over fra filmens hovedperson. Familiens mor skriver breve til sin mand, imens hun befinder sig i fangenskab, og det er næsten den eneste lyd, vi hører i filmen. Det er nogle smukke breve, og den ømme kvindestemme, der leverer linjer som ”That ever so delicate smell of blossoms is in my nostrils to this day”, giver filmen en både smuk og melankolsk stemning.

Vigtig vinkel
’Crosswind – Hvor vindene mødes’ følger som sagt en tilfangetagen familie. Ud over at historien følger en estisk familie ramt af stalinismen er der ikke så meget, der adskiller den fra film om jødeforfølgelsen. Det er helt forfærdeligt, de bliver behandlet umenneskeligt og så videre…

Det er værd at huske på, at anden verdenskrig ikke kun handler om jødeforfølgelse. Det er værd at huske, at Stalin ikke var meget bedre end Hitler, hvis overhovedet. Det i sig selv skaber bare ikke en god film. Det er med sin meget interessante visuelle og auditive stil, at ’Crosswind – Hvor vindene mødes’ for alvor skiller sig ud.

Familiens frihed
Original betyder ikke nødvendigvis genial. Der er dog ingen tvivl om, at ’Crosswind – Hvor vindene mødes’ har en pointe med sit specielle udtryk. Billederne holder op med at bevæge sig, da familiens frihed bliver taget fra dem, og billederne rykker sig ikke, så længe familien ikke er fri. Man ser et par enkelte karakterer rykke sig en smule undervejs som for at vise os, at disse mennesker ikke sidder helt fast – som om de er en smule mindre undertrykte end resten.

Især når man tænker over ’Crosswind – Hvor vindene mødes’, kan man blive helt rørt, og billede og lyd virkelig giver historien en ekstra dimension. Det er dog vigtigt at vide, hvad man går ind til.

Søvnig start
Det første lange stykke af filmen forekom mig kedeligt, da jeg slet ikke var klar over, at vi stort set ikke ville få bevægelse at se. Da de gik i gang med den tredje langsomme kamerabevægelse gennem et ubevægeligt rum, tænkte jeg:  ”bliver det sådan hele filmen” og lagde an til et gab. Der er en stemning i ’Crosswind – Hvor vindene mødes’, som man er nødt til at være indstillet på, hvis den skal forekomme underholdende. Forbered dig på sort/hvid-billeder, ubevægelige billeder og ingen dialog – kun en voice-over fra filmens hovedperson.

Det skal også siges, at filmen først for alvor tog fat, da historien begyndte at tage en lidt anderledes drejning fra andre historier fra koncentrationslejre. Du kommer ikke til at blive vanvittigt overrasket over, hvad der sker, men historien tager tilpas mange drejninger til at være en ny historie, der er værd at fortælle.

Selvom den er en smule langsom i optrækket, er ’Crosswind – Hvor vindene mødes’ så absolut en stærk oplevelse. Man skal lige vide, hvad man går ind til og vente en halv times tid, på at filmen går i gang, men så er der også en smuk film i vente. Hvis man er forberedt på det samt på at blive fuldstændig forblændet af de stærke kontraster, vil jeg så absolut anbefale en hyggelig familietur med anden verdenskrig og etnisk udrensning.