Selvom ’Min Mor’ mangler en regulær forløsning, er den både humoristisk og lader en få et vist indblik i den menneskelig psyke.

Den 2. oktober var jeg inde at se ’Min Mor’, som hverken handler om slang eller thug life. I stedet handler den om den midaldrende Margherita, som finder sig selv i en eksistentiel krise. Midt i en succesfuld karriere som filminstruktør må hun forholde sig til, at hun mangler et fast holdepunkt i sin tilværelse. ’Min Mor’ handler om, hvordan de indestængte problemer bevæger sig mod overfladen, indtil Margherita bogstaveligt talt står i vand til knæene.

Mødre
Margherita er en stærk karrierekvinde. Hun har succes, hun ved, hvad hun vil, og hun har ikke behov for andre til at bakke hende op. Det er bare ikke helt sandheden.

Da vi finder ud af, at Margheritas mor er døende, bliver det tydeligt, at moren har virket som en form for fast holdepunkt i Margheritas liv. Pludselig er hun nødt til at forholde sig til et liv helt uden nogen at læne sig op ad.

Her ligger historiens vigtigste aspekt. Vi ser en masse træk ved Margheritas personlighed gennem moren, samtidig med at hendes skæbne bliver filmens (såvel som Margheritas) holdepunkt. Der er dog aspekter ved den historie, jeg gerne så undersøgt mere eller helt udeladt. Filmen slutter på et punkt, hvor jeg ikke følte, at historien var afsluttet. Margheritas krise er ikke nødvendigvis overstået, og f.eks. Margheritas brors historie får slet ingen forløsning, til trods for at han har været en fremtrædende karakter i filmen.

Jeg kan godt se pointen: Det er mere som i virkeligheden. Man vil aldrig kunne få forløsning for alle de problemer, der stilles op, fordi det næste problem erstatter det nuværende, så snart det er løst. For mig virker det bare ikke som en hel film.

Divaer
Margheritas mor fungerer som en kontrast til Margheritas egen personlighed. Hvor moren har været social og elsket af alle, er Margherita hård i såvel tone som holdning. Sammenlignet med moren har Margherita for lidt øje for andres behov. Der er dog andre karakterer, som til sammenligning vil stille hende i et noget mere favorabelt lys.

Vi følger ikke blot Margherita ved sin mors dødsseng, men også i instruktørsædet til sin kommende film. Til denne film har hun fået ingen ringere end Barry Huggins til at spille en bærende rolle. Barry er en stor Hollywood-stjerne spillet af John Turturro. Hvis man sammenligner Margherita med Barry, er hun pludselig en stille, sensibel og overbærende kvinde. Barry kommer larmende ind på settet og er ikke altid så tilbøjelig til at lytte til andre. I sin allerførste scene i filmen lægger han an på Margherita, fordi han ikke har indset, at hun er instruktør.

Til trods for, at et filmset kan være et stressende sted, er det i ’Min Mor’ en pause fra det dramatiske og en stor kilde til humor. Det er rigtig sjovt at se Barrys og Margheritas personligheder støde sammen, som de skiftes til at irritere hinanden med en lige lovlig kontrollerende adfærd.

Igen savner jeg bare lidt forløsning. Jeg ville ønske, at Margherita blev færdig med sin film eller lærte noget af erfaringen, inden ’Min Mor’ sluttede, men det er desværre ikke tilfældet.

Slutninger
Jeg har haft en del tid til at ruge på oplevelsen, og jeg må indrømme, at ’Min Mor’ har meget at byde på. Den er et stærkt karakterdrevent drama, og man skal absolut ikke glemme, at den er så sjov, at jeg kan komme til at smågrine blot af at tænke tilbage på den.

Jeg savner bare et regulært klimaks eller en form for forløsning i alt for mange handlingsforløb i ’Min Mor’. Jeg kan godt se, at der er en mening med galskaben, men jeg endte med at have svært ved at se pointen, da jeg gik ud af biografsalen. Jeg er muligvis skadet af et livsvarigt forbrug af Hollywood-film, når jeg siger, at jeg har problemer med løse ender, men i det mindste ved jeg, at jeg ikke er alene.