Følg kunsten, og du vil få en historie om kunstneren. Følg kunstsamleren, og du vil få en historie om kunsten.

Når en ung, arrogant intellektuel med rullekravesweater som jeg går i biografen for at se en film om Peggy Guggenheim, må man næsten forvente, at jeg er i total ekstase over at få lov at høre om et af mine store idoler. Jeg må dog indrømme, at jeg ud over at være ung, arrogant og intellektuel også er ignorant, for jeg havde absolut ingen anelse om, hvem Peggy Guggenheim var, før filmens begyndelse.

Peggy Guggenheim var én af 1900tallets store kunstsamlere. Inden anden verdenskrig tog hun del i 1920’ernes vilde Parisiske kunstneriske miljø og begyndte så småt at samle kunst. Det er dog under og efter anden verdenskrig, at hendes store bidrag er at se. Under anden verdenskrig var hun med til at smugle omkring 140 kunstværker ud af Paris, så de hverken blev brændt eller udstillet som ’entartete kunst’. Dette blev samtidig begyndelsen på, hvad der skulle blive ’The Peggy Guggenheim Collection’, som stadig er at se på ”Palazzo Venier dei Leoni” i Venedig i dag.

Kunstsamleren
Jeg havde fra starten af filmen en smule besvær med at anerkende kunstsamleren som mere end en glorificeret forretningsmand, der ikke selv har det kunstneriske talent. Dette lyder måske en smule hårdt, og man vil formentlig kunne rette samme kritik mod filmanmelderens rolle.

Det er dog især rollen som kunst kunstsælger, jeg personligt har svært ved at affinde mig med. Dette er ikke en problematik, filmen takler direkte, og jeg vil ikke sige, at filmen fik mig fuldstændig overbevist. Dog beskæftiger filmen sig for eksempel med situationen under anden verdenskrig, hvor man ikke kan have andet end respekt for, hvad Guggenheim foretog sig – særligt taget i betragtning, at hun var af jødisk oprindelse. Filmen fortæller også om kunstudstillingen som en kunstform i sig selv. Guggenheim har blandt andet eksperimenteret med at hænge kunstværkerne op på en måde, hvor man kan have mulighed for at tage fat i dem og sidde med dem. Tanken var at skabe et personligt forhold til kunsten – en tilgang, jeg ikke kan lade være med at savne i moderne kunstudstillinger.

Samtidig var det interessant at høre om kunsten gennem det sidste århundrede. Vi får ikke blot et indblik i samtidens kunstnere – de mennesker Guggenheim begik sig med – men også om kvindesynet. Især hører vi om, hvordan Guggenheims sexliv blev dømt af samtidens intellektuelle, til trods for at hun gjorde sådan cirka, hvad alle de mandlige kunstnere gjorde – havde sex med alle hele tiden.

Den personlige historie
Som totalt ubekendt med Peggy Guggenheim var jeg ikke synderligt interesseret i at høre om, hvad der skete i hendes privatliv. Jeg må dog indrømme, at dette også vandt mig en smule over i løbet af filmen. Hun var så meget en karakter og så meget et produkt af sin tid, at jeg ikke kunne lade være med at blive glad for hende. Et rigtig godt eksempel må være, da hun i et interview bliver spurgt, hvad hun synes om ”sin onkels museum” (Guggenheim Museum NY), til hvilket hun svarer ”mener du parkeringshuset?”

Dokumentaren
’Peggy Guggenheim: Art Addict’ består af interviews om Peggy Guggenheim med forskellige mennesker, og disse bindes sammen af et interview med Guggenheim selv. Vi ser dermed ikke meget andet end folk, der taler om folk i løbet af filmens spilletid. Dette er et meget traditionelt dokumentarformat, som jeg for at være helt ærlig er dødtræt af. Ikke desto mindre må jeg indrømme, at det fungerede ganske udmærket for filmen. Jeg følte, at jeg lærte meget om både Guggenheim selv samt om alt muligt hvad angår kunst gennem det sidste århundrede, og på grund af en forholdsvist stram kronologisk struktur fik jeg en klar følelse af både progression og rød tråd.

Jeg nød helt generelt ’Peggy Guggenheim: Art Addict’, og jeg følte, at jeg lærte en masse om nogle interessante aspekter ved kunst, som jeg ikke havde overvejet før. Jeg blev ikke vundet helt over på kunstsamler-holdet, og formatet bliver jeg aldrig fan af, men som rullekravebeklædt kunstkritiker følte jeg helt klart, at filmen talte til mit segment. Jeg fik uden tvivl lyst til at besøge ’The Peggy Guggenheim Collection’.