Af Rikke Mohr Jørgensen

Thea, spillet af Paprika Steen, er en middelaldrende feteret og superchekket teaterskuespillerinde, som er skarp i mælet og som hader almindelige mennesker, på ydersiden. På indersiden er hun et menneske ude af kontrol, et menneske der krampagtigt holder fast i det eneste af betydning der er tilbage i hendes liv: hendes to børn. To drenge, hvis forældremyndighed hun overgav til faderen og eks-manden, spillet af Michael Falck, da alkoholen tog over i hendes liv og da hun ikke længere magtede at spille rollen som mor.

Vi møder Thea da hun er kommet fra afvænning og hvor hun for første gang tager kontakt til sin eks-mand og hans nye familie, for atter at opnå retten til samvær med de børn hun svigtede. Børnene har det tilsyneladende fint med deres nye mor, og Thea virker i forhold til dem som en afskåret arm, de har lært at leve uden og egentlig ikke længere har brug for.

Men naturens vegne er uransagelige og blod er så stærkt et bindemiddel, at Thea stadig kan finde ind til sine børn og de til hende, og hun brænder så inderligt efter at få lov til at opnå samvær med dem, at hendes sangvinske og kaotiske sind svitser kanterne, i det allerede anstrengte forhold der er imellem hende, eksmanden og hans nye kone. Samtidig med at Thea forsøger at nedkæmpe oprøret i sit sind, trænger en fortid, som ikke lader til at ville slippe hende, sig på.

Applaus er et personligt og psykologisk drama der handler om når en familie går i opløsning og må finde nye veje for at fungere. Filmen sætter fokus på en kvinde i moderrollen, hvis liv er gået i opløsning og som forsøger at finde tilbage til et jeg som både hun selv og hendes børn kan acceptere at leve med.

Paprika Steen i rollen som Thea er noget af det bedste danske skuespil der længe er set og hun får med rollen lov til at udfolde sig som en stor smuk blomst og vise alt det skuespiltalent hun rummer. Applaus indeholder mange close ups og lange takes som giver Paprika Steen mulighed for at udfolde sin fantastiske mimik i alle dens hudfolder og al sin glans. Hvis man skal udnævne en ny dansk diva så er det i sandhed Paprika Steen

Holdet bag filmen er en broget skare der består af dokumentarfilmsinstruktører, tv-producere samt elektrikere der har fået støtte fra New Danish Screen puljen, der skal støtte og inspirere udviklingen af filmens formsprog og fortælling, så dansk film bevarer og styrker sin dynamik og diversitet, som der så flot står på DFI’s hjemmeside. Og selve filmens formsprog, både i form af billedside samt narrativitet er udfordrende og fængende. Det narrative forløb skifter imellem Thea på scenen på Østre Gasværk i rollen som Virginia Woolf, en rolle der afspejler hendes virkelige liv, og Thea i rollen som sig selv, eks-alkoholiker og eks-dårlig mor.

Billedsiden understreger fint dette ved at skifte imellem lyse nærmest gennemsigtige scener i Theas lejlighed til mørke og dystre optagelser fra de barer som hun frekventerede da hun drak.

Applaus er til sandhed et lille filmisk mesterværk, og instruktøren Martin P. Zandvliet satser alt på sin ledende kvindelige hovedrolle og får alt igen. Skuespillerne er få men velvalgte og deres præstationer sidder alle lige i øjet. Lige fra Michael Falck i rollen som den omsorgsfulde eksmand til den fantastiske og følsomme legetøjsassistent, der forsøger at hjælpe Thea med at handle i Toys R’us, da hun er sammenbruddet nærmest.

Paprika Steen har velfortjent vundet prisen for bedste kvindelige hovedrolle på filmfestivalen i Karlovy Vary. Filmen bliver i efteråret præsenteret på flere festivaler verden over og får forhåbentligt den opmærksomhed og applaus den fortjener.

6 ud af 6 stjerner