Det er både relevant og interessant at fortælle historien om den første transkønnede kvinde i verdenen, men ’the Danish Girl’ går desværre pænt uden om den.
Jeg gik ikke ind til ’the Danish Girl’ med høje forventninger. Generelt synes jeg, at Hollywood smider nogle halvkedelige dramaer ud, når vi nærmer os Oscar-sæsonen, og denne film så ikke umiddelbart ud til at bidrage med noget særligt. Trailerne havde ikke sagt mig noget, og Eddie Redmayne har endnu ikke imponeret mig synderligt, til trods for at han allerede har en Oscar stående hjemme på hattehylden.
Den rigtige pige
Selvom forventningerne ikke var i top, kunne jeg dog sagtens se filmens potentiale. Vi beskæftiger os med Lili Elbe (eller Einar Wegener), den første transkvinde, der nogensinde fik en kønsskifteoperation. Før Lilis operation slog hende og kunstnerhustruen Gerda Wegener sig ned i Paris, fordi de kunne leve frit der. Lili kunne leve som transseksuel, mens Gerda kunne leve som lesbisk.
Det er altså et meget atypisk parforhold for 1920’erne, vi taler om, og det siger virkelig noget om Paris på denne tid, at man kunne leve så anderledes der. Hvis man er interesseret i at høre mere om denne historie, kan det varmt anbefales at undersøge på nettet eller biblioteket, men det giver ikke den store årsag til at se filmen.
Den falske pige
’The Danish Girl’ er baseret på en bog, som er baseret på en beretning, som er baseret på denne historie. For mig er det som om, Wegener-parrets fortælling er gået tabt i processen. Filmen portrætterer i starten et helt normalt parforhold, hvor Einar aldrig nogensinde har givet udtryk for, at han ønsker et andet køn, før han prøver en kjole på. Kjolen vækker imidlertid et behov i ham, som hele tiden har været der, og det vises f.eks. med lyddesignet, der understreger lyden af det bløde stof, han tager på. Det vises også ved, at alle mænd omkring ham kigger langt efter ham, fordi de tror, han er en kvinde.
Filmen handler om hans kamp med at finde ud af, hvordan han kæmper med at være en kvinde i en mands krop, men den handler også om Gerda. Gerda er ikke lesbisk i denne film, og hendes indre kamp bliver, når alt kommer til alt, kampen mellem hendes kærlighed til sin mand og sit behov for at have en mand. Til trods for at hun spilles fabelagtigt af Alicia Vikander, får karakteren aldrig mere dybde, end at hun vil have en mand i sit liv, og før filmens slutning finder hun endda en mand mere, fordi hun ikke kan undvære det.
Jeg savner det udfordrende ved de to menneskers forhold, og jeg savner skildringen af det parisiske samfund, hvor størstedelen af filmen foregår. Einar/Lili bliver selv reduceret til en svag, ynkelig og egoistisk mand/kvinde, der er meget svær at have sympati for. Eddie Redmayne gør ikke meget for at hjælpe på dette. Han er ved at finde sig en fast karakter-type, som både er handlingslammet og genert, og det bliver simpelthen trættende at se på hans klagesang, når han samtidig totalt ignorerer sin kones behov.
Jeg synes, at det er ærgerligt, at såvel samfundsperspektiv som forholdet mellem Einar og Gerda går tabt i, hvad jeg helt ærligt vil kalde Hollywood-hvidvaskning. For vi har jo allerede en mand, der vil skifte køn, og så kan vi jo ikke samtidig have kærlighed mellem en lesbisk og en transseksuel, og vi kan da slet ikke vise dem i et autentisk 20’er-Paris, som blandt andet er kendt for sit vilde seksuelle liv.
Den norske pige
Selvom jeg synes, det mest interessante går tabt, er en films opgave selvfølgelig stadig at fortælle en god historie, uafhængigt af hvad der rent faktisk skete. Desværre er ’the Danish Girl’ hverken særligt underholdende eller velskrevet.
Manuskriptet består af replikker, der i så høj grad har til opgave at udtrykke karakterernes sindstilstand, at de bliver komiske frem for karakteropbyggende. Når Elbe for eksempel siger ”Jeg vil være en kvinde, ikke en maler”, forstår jeg hende ikke bedre som karakter, men jeg trækker på smilebåndet.
Filmen er så desperat efter at vise, at Einar i virkeligheden altid har været kvinde, at det i manuskriptet beskrives, at han, til trods for at han er mand, én gang om måneden får mavekramper og næseblod. Jeg tror, man kan sige, at manuskriptet har et problem, når det er nødt til at lade en mand få menstruation ud af næsen for at få sin pointe igennem.
Det er en vældig pæn film, men den er ikke særlig spændende, da karakterne i så høj grad er reduceret til klichéer. Det skal også lige nævnes, at Lilis fødeby Vejle ifølge ’the Danish Girl’ er fyldt med norske fjelde. ’The Danish Girl’ gør ikke meget for transseksuelle, den har meget lidt respekt for de oprindelige karakterer, og den trækker helt ærligt kønsrollerne tilbage frem for at skabe fremgang.