Tom Hanks nødlander heroisk på Hudson-floden i Eastwoods nye, halvhjertede heltefilm.

Pudsigt tæt på årsdagen for terrorangrebet mod tvillingetårnene i New York udkommer Clint Eastwoods nye film. Den ærkeamerikanske instruktør forsøger med en noget mere lykkelig fortælling om et flystyrt i det store æble at løfte humøret lidt. Det er også en fin fortælling, men resultatet udvikler sig aldrig helt til mere end en hyldest til denne luftens helt.

Kaptajn Hanks
Tom Hanks er blevet the go-to-guy når man skal filmatisere hændelser fra 2009. I modsætning til ’Captain Philips’, hvor han var søfaren ved Somalias kyst, portrætterer han nu Chesley Sullenberger. En retskaffen pilot med fyrre års erfaring i luftfart og en perfekt kernefamilie ventende derhjemme med aftensmaden. En skæbnesvanger dag i Januar 2009 kom han ikke hjem. Umiddelbart efter at have lettet fra landingsbanen ramler en flok canadiske møgfugle ind i begge flyets turbiner. Rustjebanen ændrer kursen nedad og et kontrolleret helvede på 208 sekunder bryder løs.

Filmen flakker mellem forskellige fortælleformer for at formidle det fiktionaliserede flystyrt. En fragmenteret fortællestil med alt fra flashbacks til spring i tid og rum skaber en unødig forvirring omkring et forholdsvist simpelt handlingsforløb. Vores helt og hans copilot Jeff (Aaron Eckhart) får på imponerende vis nødlandet flyet i Hudson floden. Det gør selvfølgelig, at flyet går tabt i vandmængderne, hvilket selvfølgelig fordrer en føderal efterforskning. Kunne flyet og passagererne være reddet på anden vis? Netop det spørgsmål udløser en modreaktion hos både medier, offentlige instanser og den brede befolkning – en shitstorm.

Luftens hverdagshelte
Filmen er desværre så snævertsynet, at modreaktionerne føles ganske overfladebehandlede og man får deraf aldrig rigtig en opfattelse af, at der kan være to sider af sagen. Eastwood kan sagtens danse den moderne gråzonetango, men han forbliver en smule for forpikket på den menneskelige succeshistorie. Historien er så sukkersød og helten så ærkeheroisk at det virker en kende søgt med al fortvivlelsen omkring heltegerningernes merit.

Dermed ikke sagt, at filmen ikke er en fin fortælling. Tom Hanks er troværdig som den evigt trofaste pilot, og man kan godt unde amerikanerne en succesfortælling om luftfart på deres evigt omtalte årsdag. Mere er der bare ikke at hente og ’Miraklet på Hudsonfloden’ vil nok – modsat den skæbnesvangre dag i år 2001 –  hurtigt gå i glemmebogen.