Prøv at forestille dig, at alle du kender har set en video af dig, der dyrker sex. Prøv så at forestille dig at være komplet afskåret fra omverdenen på en svensk ødegård, uden at kunne gøre noget ved det. Det lyder da som en fed idé til en ungdomsfilm, ikke? Hvis du ryster på hovedet nu, men tværtimod hungrer efter at se en film om voksne, der ved så lidt om at slappe af, at de spiller Klodsmajor i slips og skjorte, er ‘Afskåret’ filmen for dig.

I medierne tales der i ét væk om, at unge nu til dags ikke forstår, at ting man gør på nettet kan påvirke ens virkelige liv. Ufrivillig deling af sexvideoer med unge piger er et uhyre relevant emne i denne guldalder for sociale medier og selviscenesættelsesvanvid. Derfor virker udgangspunktet for filmen ‘Afskåret’ modigt og interessant. Desværre drukner den ellers så gode rammefortælling i lamt klichéspind, uoverbevisende overspil og en rodebutik af usammenhængende tematikker.

Hævnporno drukner i familiehygge
Sarah er 19 år gammel, men omtrent lige så moden at høre på som en 3-årig, der har fået frataget sine iPad-privilegier. Hun er blevet tvunget med på ødegård i Sverige for at nyde samvær og paprikagryde med sine kønsløse mellemleder-forældre. Hun er svært utilfreds, og sort som det ser ud, er der ovenikøbet ingen mobildækning. Sarah har aftenen inden afrejsen haft et blackout som hun så småt finder ud af har resulteret i, at en sexvideo af hende har bredt sig som en steppebrand på nettet. Selvom der er al mulig grund til at have sympati for Sarahs karakter får man det ikke. Når hun forurettet smider om sig med klichéer som “jeg er ikke dit lille barn længere”, taler filmen simpelthen ned til teenagere i al almindelighed. Filmen underkender fra start af hendes konflikt, da den kun glimtvis får opmærksomhed og får lov til at drukne i anspændt familiehygge på verdens værste ferie.

Tematisk mismatch af en anden verden
I ‘Afskåret’ fungerer kombinationen af ungdomsfilm om hævnporno og intrigant familiedrama omtrent så godt som kærnemælkskoldskål med franske kartofler. Det er fra start af tydeligt, at dynamikken mellem forældrene og Sarah er komplet kemiløs. I stedet for at fokusere på en nuanceret historie om Sarah og den totale pine hun befinder sig i, har man valgt at lade Sarahs fars ansigtstab som patriark i forbindelse med en fyring være i centrum. Det handler meget overfladisk om Sarah og alt for meget om hans midtvejskrise. Og ikke mindst om en familie, der er helt uforståeligt dårlige til noget så simpelt som at være på sommerhustur. For at det ikke skal blive for kedeligt, smides der en popsmart onkel og hans modelkæreste ind fra højre. Da sættes dysfunktionaliteten virkelig på spidsen, og det hele går op i interne stridigheder, overdressed brætspilsaftener og en pinlig rødvinsklinken for “den mest perfekte familie”. Karaktererne er flade og får på grund af de ringe skuespilpræstationer lov til at forblive absolut intet andet end karakterer.

‘Afskåret’ er den fatale cocktail af et totalt tematisk mismatch mellem ungdom og alderdom, og ligesom online sexkrænkelse er den ufattelig i alle aspekter. Ufatteligt dårlig. Det er for mig komplet misforstået at lade en vigtig problemstilling som hævnporno af unge kvinder stå i baggrunden for en psykotisk historie om den moderne mands sammenbrud.